Antal: 4
Opskriften er hentet fra bogen "Flere suveræne salater" af Sonja Bock og Tina Scheftelowitz. Jeg har gjort den vegansk ved at udskifte honning med agavesirup.
Ingredienser
- 3-400 g blandede grønne salater (efter eget valg)
- 100 g nødder (evt. blandede efter eget valg)
- 1½ tsk stødt spidskommen
- 1½ tsk stødt koriander
- ½ tsk gurkemeje
- 1 stort nip chilipulver (eller cayenne)
- lidt salt og peber
- 2½ spsk agavesirup
Dressing
- 1 spsk olivenolie (eller rapsolie)
- 1 spsk citronsaft/citrusuniversal
- 1 fed presset hvidløg
- lidt salt
Sådan gør du
- Grovhak nødderne og rist dem på en tør pande. Jeg bruger ca lige dele hasselnødder, mandler og valnødder. Men alle slags nødder/pinjekerner vil kunne bruges i en valgfri blanding.
- Tag panden af varmen og tilsæt krydderier, salt/peber. rør det rundt med nødderne. Tilsæt sirup. Kom det på varmen igen og varm igennem.
- Hæld nødderne ud i et lag på et stykke madpapir til afkøling.
- Det smarte ved at bruge madpapir er, at man bagefter kan rulle papiret sammen og opbevare nødderne i køleskab. Jeg sætter en elastik i begge ender. Så kan nødderne forberedes i god tid.
- Skyl salaten og bræk den i mundrette stykker.
- Bland dressingen
- Ved servering: Hæld dressingen over salaten og bland. Skil nødderne ad med fingrene og fordel dem over salaten.
Noter
Denne salat kan ikke gemmes, da nødderne bliver bløde og kedelige. Hvis jeg har salat til overs, fisker jeg nødderne fra og gemmer for sig, og så samler jeg det igen, når jeg servere det dagen efter. De krydrede nødder i rulle kan opbevares i køleskabet i længere tid. Så er det super hurtigt lige at lave en lækker salat i valgfri portionsstørrelse 🙂
Har du prøvet opskriften?Nævn @veganermor.dk på instagram!