Antal: 4
Opskriften er fra bogen "Fra en plantespisers køkken - vegansk mad helt enkelt", som er skrevet af Marianne Lodberg. Der er frit valg på, hvilke bønner, du vil bruge, og du kan tilføje linser eller erstatte bønnerne med linser. Marinerede kogte bønner er uundværlige som topping til hummusmader eller lignende smørepålæg.
Ingredienser
- 2 ds bønner (- eller selvkogte bønner - frit valg)
- evt. kogte linser
Marinade
- 2 spsk ekstra jomfruolivenolie
- 1 spsk citronsaft/citrusuniversal
- 1 spsk æblecidereddike
- 1 spsk Tamari (sojasauce, eller lidt salt)
- ½ spsk agavesirup/ahornsirup
- lidt finthakket ingefær
- lidt finthakket rosmarin
- lidt citronskal (hvis ikke du bruger citrusuniversal.)
Sådan gør du
- Vælg to dåser bønner - eller kog dem selv. Hvis du bruger tørrede bønner, skal de lægges i blød natten over - eller minimum 8 timer - og koges 45-60 minutter efter anvisninger på posen og afkøles. Linser koges ligeledes efter anvisninger på posen.
- Bland marinaden sammen og kom bønnerne i, vend godt rundt.
- Kom på glas med låg til, eller i en skål med en tallerken over, og sæt på køl.
- Top din håndmad med marinerede bønner for mere smag og sundhed
Noter
Marinerede kogte bønner holder sig i køleskabet ca 1 uge i beholdere med tætsluttende låg.
De er et godt bidrag til dagens proteinbehov.
Madpakkeegnede
Du kan finde opskriften på citrusuniversal HER
De er et godt bidrag til dagens proteinbehov.
Madpakkeegnede
Du kan finde opskriften på citrusuniversal HER
Har du prøvet opskriften?Nævn @veganermor.dk på instagram!
2 Comments
Hvad er det grønne på billede af dine marinerede bønner?
Mvh Maria
Hej Maria
Det grønne er rosmarin.
Jeg bruger frisk rosmarin i de marinerede kogte bønner, så stor del af året, som det er muligt, og ellers bruger jeg tørret rosmarin.
Men det friske smager bedre, synes jeg 🙂
Kærlig hilsen Helle