Havrealamande

Havrealamande er vores nye juledessert. Helt enkelt er det den klassiske risalamande fortolket med hele havrekerner i stedet for hvide grødris. Kirsebærsaucen har jeg ikke forandret på.

“Og hvorfor nu det?”
“Ja hvorfor ikke?” 😉

Mine overvejelser har været at tilføje lidt mere næring til desserten i form af fuldkorn. Samtidig giver det lidt mere at tygge i, som jeg personligt godt kan lide. Og så kan havre fås som et dansk produkt. Mandlerne er ikke danske – men de hører ligesom til i desserten. Personligt foretrækker jeg denne “alamande” frem for klassikeren med ris, hvilket er mit bedste argument for at lave havrealamande til jul.

Havrealamande
Havrealamande med kirsebærsauce

Vi har allerede lavet vores nye juledessert 3 gange i december. Til os selv, til en julefrokost med venner og til en fællesspisning på vejen. Alle steder er den godt modtaget. Den skal med på arbejde til kolleger i den kommende weekend, og min mand har planer om, at hans kolleger også skal forkæles.

Veganermors Veganske Tærter
Få min e-bog!

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få Veganermors Veganske Tærter

Invalid email address
Der kan gå lidt tid, før du får mails (bekræftelse + download link). 
Du kan afmelde nyhedsbrevet til enhver tid. 
Havrealamande
NB! havrealamanden er selvfølgelig nissegodkendt af husnisserne 🙂

Jeg har købt mine havrekerner på grønttorvet – min grønthandler sælger nemlig flere af Aurions produkter. Tidligere har jeg købt dem i vores helsekost. Og ellers kan de købes på nettet. Hele havrekerner kan bruges på mange måder. De kan koges og serveres som tilbehør, kommes i grød, i brød, salater m.m.

De sidste mange år har vi spist vegansk tiramisu til juledessert og spillet om mandelgaven. I år skal vi , som de fleste danskere finde mandlen i vores dessert. Du kan finde opskriften Vegansk Tiramisu HER

Vegansk Tiramisu
Jule- eller nytårs dessert: Vegansk Tiramisu

Opskrift på Havrealamande:

Havrealamande

Havrealamande

Ret: Dessert, Jul
Keyword: Glutenfri
Antal: 4
Skøn fortolkning af den klassiske ris a l'amande. Glutenfri ved brug af glutenfri havrekerner.

Ingredienser

  • 4 dl havrekerner
  • 2 spsk kokossukker (eller anden sukker)
  • 1 tsk vaniljepulver / vaniljestang (mere hvis du bruger vaniljesukker)
  • 80 g mandler
  • dl vegansk piskefløde (f.eks Alpro whipping soya)

Tilbehør

  • Kirsebærsauce

Sådan gør du

  • Havrealamande
  • Start med at koge og afkøle havrekernerne. Kernerne koges i dobbelt mængde vand tilsat lidt salt i 25 min. Overskydende vand hældes fra, og de kogte kerner sættes til afkøling.
  • Smut mandlerne: Kom kogende vand over mandlerne og lad dem trække et par min eller mere. Smut dem mens de stadig er lidt varme.
  • Mandlerne hakkes groft.
    HUSK at bevare en eller flere hele, hvis der er mandelgave(r).
  • Rør sukker, vanilje og hakkede mandler i havrekernerne.
  • Pisk fløden til skum.
    Havrealamande
  • Bland havrekerne-blandingen og flødeskum sammen.
    Vôila så er havre a l'amanden klar til servering
    Havrealamande
  • Opbevares på køl.
    Serveres i skåle eller portionsanrettet med kirsebærsauce.
  • Velbekomme
    Havrealamande

Noter

Kan opbevares flere dage i køleskabet.
Jeg har ikke prøvet at fryse den.
Er lidt mere mættende end ris a l'amande, men på den gode måde 🙂
NB. proces-billederne viser dobbelt portion.
Har du prøvet opskriften?Nævn @veganermor.dk på instagram!

Kommentér

Opskrift Vurdering




Navigate