Grøn morgenmadssmoothie

Grøn morgenmadssmoothie også kaldet greenie eller smoothiebowl kan efter min mening noget helt særligt. En morgenmadssmoothie er en lidt tykkere version af en smoothie, som hældes på en tallerken, pyntes med forskelligt lækkert drys + evt. granola og spises med ske.
Tænk at starte dagen med 3-400 g grønne grøntsager og endda føle sig forkælet 😀
For os er morgenmadssmoothie blevet en kærkommen afveksling til vores morgengrød eller yoghurt, som vi ligeledes spiser toppet med forskellige nødder og frugt 🙂

Grøn morgenmadssmoothie
Grøn morgenmadssmoothie med mango, gojibær, chiafr, hampefrø, valnødder og paranød.

Vi oplever, at smoothien er lidt mere tidskrævende at lave end noget af vores andet morgenmad, og derfor er den forbeholdt vores fridage. Jeg kan helt længes efter en grøn smoothiebowl.
Opvasken har vi fundet en snedig løsning på. Vi skyller blenderglasset med det samme, og lader det stå til aftenopvasken, hvor vi starter med at blende lidt vand med sulfo (for at sikre at blenderkniven bliver ren). Dette vand hældes i opvaskebaljen, og blenderglasset vaskes og skylles ren for sæbe.
Hvilken luksus at vaske op i blendet blødt opvaskevand 😀

Grøn morgenmadssmoothie
Grøn morgenmadssmoothie med vandmelon, kirsebær, chiafrø, paranød og granola

En morgenmadssmoothie kan også være rød, hvis den laves med røde ingredienser som bær, rødbede, acaipulver og lignende, og den kan også sagtens indeholde spinat eller anden grøn bladgrøntsag. En rød smoothiebowl er også vildt lækker og sund.
Jeg vælger i dette indlæg at fremhæve den grønne morgenmadssmoothie, fordi den bidrager til kroppen med en endnu flere grønne grøntsager, som er noget af det sundeste, vi kan spise, og som vi helst skal spise hver dag.

Grøn morgenmadssmoothie
Grøn morgenmadssmoothie med kiwi, gojibær, chiafrø, valnødder og paranød.

Siden, jeg for knap to år siden læste Michael Gregers, bog: “Hvordan du undgår at dø” med undertitlen  “Opdag hvilke madvarer som beviseligt forhindrer og kurerer sygdom”, har jeg udfordret mig selv på at få mange flere grønne bladgrønsager ind i den daglige madlavning. Jeg har ingen undskyldning for at gøre andet, da jeg har en frodig køkkenhave, som for det meste bugner af grønne bladgrøntsager.
Det kræver dog, at jeg tænker ud af boksen, og kommer ud over vaner for, hvilke ingredienser, jeg kommer i vores forskellige retter. F.eks. kan de fleste retter let tilføjes spinat. Jeg er konstant på udkig efter nye retter med masser af bladgrønt, og morgenmadssmoothie er kommet til som en af disse nye grønne måltider 😀

Grønne bladgrøntsager
Grønne bladgrøntsager i køkkenhaven

Michael Greger er en amerikansk læge med stor viden omkring plantebaseret kost og dens betydning for helbredelse af sygdomme. Han forsøger i al sin gøren at overtale folk til at ændre deres spisevaner fra en vestlig kost med mange animalske produkter til en plantebaseret kost – optimalt til vegansk kost – med budskabet om, at en sådan kost kan forebygge og vende mange kroniske sygdomme.
Greger driver hjemmesiden NutritionFacts.org, hvor man kan læse om de nyeste videnskabelige undersøgelser om ernæring.

Veganermors Veganske Tærter
Få min e-bog!

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få Veganermors Veganske Tærter

Invalid email address
Der kan gå lidt tid, før du får mails (bekræftelse + download link). 
Du kan afmelde nyhedsbrevet til enhver tid. 

Fra Dr. Gregers bog, “Hvordan du undgår at dø”:
…”Af alle fødevaregrupper, der blev analyseret af et forskerteam ved Harvard University, viste grønne bladgrøntsager sig at være forbundet med den kraftigste beskyttelse mod udbredte kroniske sygdomme…
…. Udover calcium, indeholder grønne bladgrønsager også fiber, folat, jern og antioxidanter, som er næringsstoffer der mangler i mælk…
….Hvis hele plantepigmenternes farvestrålende spektrum er sunde, hvorfor er grønne bladgrøntsager så de allersundeste? Om efteråret stråler skoven af røde, orange og gule farver – hvor kommer de fra? de har faktisk været der hele tiden. De var blot skjult af det grønne pigment klorofyl, som begynder at nedbrydes om efteråret. På samme måde indeholder grøntsagernes mørkegrønne blade mange af de plantepigmenter. Som tidligere nævnt er disse farvestrålende stoffer ofte de selvsamme antioxidanter, der står bag mange af sundhedsfordelene ved indtagelse af frugt og grøntsager. Når du spiser grønne grøntsager, spiser du hele regnbuen….
…..Grønne grøntsager er virkelig de sundeste fødevarer på kloden. du får det simpelthen ikke bedre, når vi regner næringsindhold pr kalorie. Udforsk dem, prøv dig frem, eksperimenter, leg med dem, og lær dine smagsløg at nyde dem. Du kan liste dem i en forfriskende smoothie, bruge dem i saucer og dressinger, som grundlag for hovedretter eller spise dem, som de er, i en stor farvestrålende salat – bare spis dem. din krop vil takke dig for hver mundfuld, du indtager…
…Råd til hvordan man kommer i gang: Trick til at gøre grønne smoothies lækre: Smoothie kan være en fin måde at lære både børn og voksne at spise grønt: De tre grundbestanddele er en væske, moden frugt og frisk eller frossen grønt. jeg ville begynde med frugt og grønt i forholdet to til én, og senere skubbe balancen mere i retning af det grønne. en klassisk grøn smoothie for begyndere kunne f.eks. være 2 dl vand, en frossen banan, 2 dl frosne bær og 2 dl babyspinat….. – Michael Greger.

Faktisk anbefaler Dr. Greger 5 dl rå bladgrøntsager dagligt!
Jeg har taget budskabet til mig, og selvom jeg ikke når de 5 dl bladgrøntsager om dagen, så arbejder jeg på det, og en morgenmadssmoothie og eller en drikkesmoothie med spinat og grønkål 2-3 gange om ugen hjælper rigtig godt på vej.
Lider man af en kronisk sygdom eller har en kræftdiagnose kan det være meget hensigtsmæssigt at satse helhjertet på at opnå store mængder af bladgrønt og andre grøntsager, bær og frugt, mindst 600 g og gerne 1000 g for at booste sin krop med opbyggelige næringsstoffer.

Grøn morgenmadssmoothie
Grøn morgenmadssmoothie med pære, chiafrø, hampefrø og granola.

Tilbage til den grønne smoothie 🙂
Det er en god ide at tilføje en form for fedtstof (avocado, nødder, hampefrø, peanutbutter o.l.) for at få gavn af de fedtopløselige vitaminer (A og K), som er i smoothien. Enten kan fedtstofkilden blendes med, og ellers kan man toppe smoothien med kilder som hakkede nødder, chiafrø o.l.
Vi drysser altid granola på vores smoothiebowl (okay tit efter billedet er taget 😉 ). Yngste søn vælger ren havregryn som drys for smag og ekstra mæthed.

Du kan finde en opskrift på hjemmelavet granola HER
Du kan finde inspiration og en masse opskrifter på lækre, sunde smoothies hos Mads Bo på siden “High on life” HER

Opskrift på grøn morgenmadssmoothie:

Grøn smoothiebowl

Grøn smoothiebowl

Ret: Morgenmad, Smoothie
Keyword: Glutenfri
Antal: 2
Glutenfri. Opskriften er inspireret af en opskrift i bogen "High on smoothies" af Mads Bo.

Ingredienser

Grøn smoothie

  • 1 avocado
  • 1 håndfuld haricotvert bønner (frosne)
  • 1 håndfuld spinat (frisk eller frossen)
  • 1 håndfuld Broccoli (frosne)
  • 1 håndfuld grønkål (frisk eller frossen)
  • 1 håndfuld ærter (frosne)
  • 1 håndfuld persille
  • 1 banan
  • 1 tsk lakridspulver (kan udelades)
  • 4 dl plantemælk
  • 1 tsk spirulinapulver (kan udelades)

Eksempler på drys til bowlen

  • chiafrø
  • Hampefrø
  • nødder eller mandler
  • friske bær (i sæson)
  • frugt
  • spiselige blomster
  • granola
  • kokosflager

Sådan gør du

  • Alle smoothie-ingredienser blendes ca 2 minutter. Brug to bananer, hvis det er nyt for dig med så meget grønt i en smoothie, det gør den lidt mere naturligt sød.
  • Du kan evt. tilsætte ekstra væske og drikke din smoothie
  • Ellers fordel smoothien i to tallerkener og pynt med forskelligt drys.
    Grøn smoothiebowl
  • Vores bowls bliver pyntet ret ens, og om sommeren udnytter vi frugt og bær i sæson
    Grøn smoothiebowl

Noter

Grøn smoothiebowl er skøn, skøn vegansk morgenmad - og super sund 😀
Kom det drys på, som du godt kan lide og øv dig i at lave din foretrukne version.
Jeg har tilføjet ærter og broccoli til Mads Bo's opskrift. De lå i fryseren ved siden af spinat og bønner og kunne ikke forstå, de ikke skulle bruges, derfor kom de også i smoothien, og det blev rigtig godt 😉
Varier gerne ud fra egen fantasi.
Har du prøvet opskriften?Nævn @veganermor.dk på instagram!

Kommentér

Navigate