Rigtig mange fællesarrangementer vil være forandret, når ens barn/børn bliver veganere. I hvert fald, hvad mad angår. Fødselsdage, højtider, måske andre traditioner, udflugter eller lignende, hvor vi samles om et fælles måltid, og hvor vi har skabt en tradition for, hvad der skal fortæres. En tradition eller vane som sikkert er skabt, fordi den har været en succes, og noget som alle har kunne være tilpas med. Noget vi er vant til at lykkes med. Og hvad så nu?
Selv brugte jeg en hel nat i ærgrelse; en blanding af ØV og håb om, at det var ovre næste dag. Hvilket ikke var tilfældet. Jeg har det sådan, at det er helt ok at være ØV! over det, som “for altid er forbi”. Måske er det endda vigtigt at stoppe op og mærke sin fortvivlelse, sit savn, sin vrede, sin afmagt eller bekymring for deres sundhed, eller hvordan det kommer til udtryk, det man føler. At anerkende for sig selv, at det er ok, at det føles svært. Det er svært at acceptere beslutninger, som man ingen indflydelse har på. Og især når beslutningen i den grad har indflydelse på ens egne handlemuligheder. “Er det nu også rimeligt? Vil jeg virkelig være med til det? Må de ikke bare sejle deres egen sø?” Jeg har nu helt accepteret mine børns beslutning. Og med accepten blev jeg mere nysgerrig på deres overvejelser for at blive veganere og på vegansk mad.
At blive veganerforælder er en proces, som starter, når ens barn eller børn bliver veganere. Hvordan man kommer til at udfylde den rolle rent madmæssigt kommer selvfølgelig an på, hvordan man griber det an.
Jeg tror, det er vigtig for lysten til at lave vegansk mad, at vi får os nogle succesoplevelser med det.
For mig startede det sådan, at vi allerede skulle have frokostgæster dagen efter, den første af mine sønner havde erklæret sig som veganer. Min søster og svoger skulle komme sammen med deres gamle mødre – altså også min gamle mor – veganermormoren. De laver sån’ en årlig mødre-udflugtstur, hvor udflugtsmålet er hemmeligt for de to gamle damer. De skulle have en dejlig overraskelses frokost hos os. Så selvom jeg hen over natten havde tænkt, at så må han “f….. selv finde på”. Så var han jo ikke stået op, da jeg startede i køkkenet og lige den dag skulle være hyggelig og konfliktfri. I forvejen laver jeg utraditionel mad og elsker at “rykke lidt ved” mine gæsters opfattelse af mad. Menuen var til forret: Avocado og mango med citrusmarinerede rejer og hovedretten: Lowcarbonara, som er en spagettiret med grøntsagsspagetti, blomkål og masser af bacon, fløde, æggeblommer og parmesanost. Suk!!
Forretten til sønnen blev enkel; Mango og avocado med limedressing. Og han elskede den. Senere har jeg fundet ud af, at rejerne med fordel kan erstattes af citrusmarinerede bønner. Mens jeg lavede hovedret, havde jeg en pande ekstra, hvor jeg henad vejen komponerede en ret til min søn. Spagettierne af squash og gulerødder, det finthakkede blomkål samt løg og hvidløg kunne han jo stadig spise. Lidt karry og gurkemeje til at give smag i stedet for bacon. Jeg kogte nogle sorte linser og kom i – fordi jeg havde dem – kunne også have været ris eller lignende. Så havde jeg en lille rest kokosmælk i fryseren (smider helst aldrig noget ud), som bandt det hele sammen. Da jeg smagte carbonaraerne til, smagte denne veganske version faktisk bedre end den noget federe lowcarbonara. HM!!
Sønnen lagde ikke skjul på sin begejstring, og efter en søvnløs nat, og før jeg havde været veganermor i et døgn, havde jeg mine første to successer ud i vegansk mad. Det har helt sikkert været medvirkende til min lyst til at prøve flere ting.
Opskrifter
Ingredienser
- 1 ds sorte el. hvide bønner (eller 300g hjemmekogte)
- 3 avocadoer (modne)
- 1 stor mango (eller 2 små - modne)
Marinade
- 1 spsk raps eller olivenolie
- 2 tsk limeskal (revet)
- 4 tsk limesaft
- 2 tsk ingefær (fintrevet)
- 2 tsk Tamari (eller kinesisk soya)
- lidt peber (friskkværnet)
Sådan gør du
- Lav først marinaden og vend de afdryppede bønner i den - Sæt i køleskab og lad dem marinere gerne 1t eller længere. Lige før serveringen halveres avocadoerne, stenen fjernes, og kødet tages ud af skallen med en ske. Kødet skæres i smalle skiver på langs. Mangoerne skæres ud i smalle både. Avocadoskiverne og mangobåde anrettes på et fad eller i portioner, og bønnerne og marinaden fordeles over.
Ingredienser
- 2 dl sorte berluga-linser (el. grønne puy-linser)
- 1-2 squash
- 4 store gulerødder
- ½-1 blomkål (alt efter størrelse)
- 1 løg
- 2 fed hvidløg
- ½ rød chili
- 3 tsk karry
- 1 tsk gurkemeje
- 1 ds kokosmælk
- salt og peber
- 1 spsk kokosolie (alternativt olivenolie)
Sådan gør du
- Skyl og kog linserne i dobbelt mængde vand i 20min med lidt salt. Hæld evt resterende vand af i en sigte. Vask squash og skræl gulerødderne. Lav dem til spagettier på en spiraliser, mandolinjern eller med en skrællekniv. Hak blomkålen i en hurtighakker/foodprocessor. Skær løg, hvidløg og evt chili i små tern.
- Smelt kokosolien i en stor pande / gryde og svits løg, hvidløg og chili. Kom karry og gurkemeje i, og lad det svitse lidt i olie og løgblanding. Kom herefter grøntsagsspagetti og blomkåls"ris" ved og rør det hele sammen. Tilsæt kokosmælk og lidt salt og peber, rør rundt og lad det simrer under låg 5-10min. Kom de afdryppede linser i og rør rundt. Lad simrer igen og smag til med salt og peber. Gulerodsspagettierne vil have lidt mere bid end squashen, og det er ok. Retten er færdig, når du bryder dig om smag og konsistens.
- Server f.eks. med dampet broccoli og brød ristet i ovnen med pesto eller olivenolie og saltflager (eks, Maldon salt)
4 Comments
Du er og bliver en kæmpe inspiration kære Helle. Du takler livet med En positiv tilgang og du rummer andre på din helt særlige måde. Stor respekt herfra og en super flot blog 👍😊
Hej Mathilde. Tusind tak 🙂 Jeg kan lige høre dig sige det.
Kæmpe kram fra mig 😉 Helle
Sikke et godt indlæg og blog. Kan genkende det hele. Var først lidt vrissen over at ældste blev vegetar for pyh hvor besværligt. Da han så et års tid senere blev veganer var det da helt katastrofe ha ha. MEN jeg tog også udfordringen op. Idag takker jeg ham for at have åbent vores øjne. Selvom det tog lidt tid 😉 Hvor er det spændende hele tiden at prøve nye retter . Der er kommet en helt ny glæde for madlavning. Glæder mig til at afprøve dine dejlige retter.
Hej Tina
Tak for din kommentar. Hvor er det dejligt at høre, at du har gennemgået den samme proces som mig 🙂
Jeg kan genkende, det du skriver med, at der er kommet en helt ny glæde for madlavning. Og vi bliver vist aldrig færdige med at lære nye retter 😉 Heldigvis.
Godt du fandt min blog.
Kærlig hilsen Helle