Design af vegansk tapastallerken

Når jeg vil lave en tapastallerken, er jeg vild med selve designprocessen.
Jeg kalder det designproces, andre vil måske kalde det planlægning 😉
For mig er det en energigivende og kreativ proces, der får mad til at være mere end blot energitilførsel til kroppen. Der skal også være noget til øjet.  Mad og farver må gerne gå op i en højere enhed.
Derfor har jeg valgt en kategori til blogindlæg, som jeg kalder “kreativ mad”.
Indimellem er jeg mere madklovn end madkunstner.
Men bare det er glad klovneri, hvor jeg lærer noget ved det, som mislykkes for mig 🙂
Jeg satser gerne i den gode sags tjeneste for at lave flot, velsmagende og sund mad.
Det er en kreativ og kunstnerisk proces, som tit kræver mere end et forsøg.

Designet af tallerkenen på billedet ovenfor fulgte samme designproces som efterårets tallerken.

Design af tapastallerken
Design af tapastallerken
Arbejdsseddel til tapas
Arbejdsseddel til tapas

I dagene op til tapas-arrangementet stod jeg en del i køkkenet. Jeg fik lavet humus, ærtespread, falafler, koftas, mangchutney, quinoapilaf, gnocchi og tilbehør. Grønkålspestoen og brødet var lavet i god tid og kommet i fryseren.
Arbejdstegningen i en udvidet udgave, hvorpå jeg også har skrevet, hvordan jeg vil pynte tapas og tallerken, har jeg hængt op på køleskabet en uges tid før. For mig fungerer det perfekt, som arbejdsredskab til at skabe overblik. Både til at fylde tallerkenen med, men også til at sikre, at jeg har lavet og købt, alt hvad der skal bruges. Jeg fik sågar sået egen karse, fordi der stod, at der skulle karse på pilaffen 🙂

Humus og ærtespread tapas
Humus og ærtespread tapas

Vejen til selve tallerkenen går gennem at lave mange små anretninger af hver ret.
Belært af tapas arrangementet til min fødselsdag, hvor jeg “lærte”, at det tager tid at lave 12 tallerkener, gik jeg i gang med denne tallerken i god tid, ( 2 timer før gæsterne skulle komme).
Og så blev det faktisk ret sjovt.
Husets køligste rum agerede spisekammer, og tallerkenerne fik plads derinde, til de skulle serveres.

Forberedt tapastallerken
Forberedt tapastallerken

Vi forberedte tapastallerkenen så langt som på billedet.
Før servering varmede vi falafler og koftas og kom på tallerkenen som en ekstra luksus.
Falafler og koftas kan ellers også serveres kolde og kommes på tallerkenen fra starten, hvilket er et nemmere setup. Så er det jo bare at sætte tallerkenen på bordet.
De fleste af opskrifterne er allerede bragt på bloggen.
Dem, der mangler, kommer her:

Opskrift på gnocchi, grønkålspesto og mangochutney:

Alle tre opskrifter er hentet fra bogen “Green Kitchen Rejser”, der er skrevet af et dansk-svensk par, Luise og David. De er vegetarer og henviser i flere af deres opskrifter til, hvordan maden kan gøres vegansk. De har en fantastisk inspirerende hjemmeside: http://www.greenkitchenstories.com/ , som er et besøg værd.

Gnocchi af søde kartofler
Print Recipe
Glutenfri. Opskriften er fra bogen "Green Kitchen Rejser". Jeg har gjort den vegansk ved at udskifte æg med hørfrøslim. Jeg bager dem. I bogen skal de koges.
Gnocchi af søde kartofler
Print Recipe
Glutenfri. Opskriften er fra bogen "Green Kitchen Rejser". Jeg har gjort den vegansk ved at udskifte æg med hørfrøslim. Jeg bager dem. I bogen skal de koges.
Ingredienser
Antal personer:
Instruktioner
  1. Forvarm ovnen til 200 grader. Halver den søde kartoffel, og læg den på en bageplade med skærefladen nedad. Bag den midt i ovnen i ca. 30 minutter, eller til den er mør
  2. Lad den bagte søde kartoffel køle lidt af, og skrab så kødet ud af den. Mos det med en gaffel i en bred skål. Rør derpå hørfrøslim, salt og muskat grundigt i
  3. Sigt de to slags mel og majsstivelsen sammen og hæld 2/3 i kartoffelblandingen. Rør straks rundt, til gnocchidejen er jævn. Drys lidt af den resterende melblanding ud på bordet, og vend dejen ud på det. Ælt dejen meget forsigtigt med fingrene, og tilsæt om nødvendigt mere mel. Dejen skal være fugtig men ikke klistret.
  4. Del derpå dejen i fire portioner. Drys bordet med mere mel, og rul den ene portion ud til en lang pølse, der er ca. 1 cm tyk. Skær dejpølsen i gnocchi på ca 2½cm. Drys lidt mel på en gaffel og tryk med gaflens bagside let på en gnocchi evt. med en rullende bevægelse, så gaffeltænderne laver fine riller i den. Du kan også bare presse gaflen mod hver gnocchi - så bliver de lidt mere firkantede, men smager lige så godt. Gentag processen med de resterende portioner dej.
    Gnocchi af sød kartoffel
  5. Her fra kan man vælge at fryse dem, som de er, til bagning og spisning på et senere tidspunkt. De skal i så fald sættes frosne i ovnen, dryppet med lidt olivenolie og drysset med lidt paprika.
  6. Gnocchi af sød kartoffel
  7. Eller du kan bage dem med det samme. Sæt dem på en bagplade og dryp / pensl dem med olivenolie og drys dem evt. med lidt paprika. Bag dem ved 180 grader varmluft i 10-15minutter.
  8. Serveres med grønkålspesto, eller anden pesto, når grønkål ikke er i sæson.
    Gnozzi af søde kartofler og grønkålspesto
  9. Egner sig godt som emne til tapas
    Gnocchi af sød kartoffel med grønkålspesto som tapas
Recipe Notes

Hørfrøslim laves ved at koge 50 g hørfrø med ½l vand i 5 minutter under omrøring. Kom herefter massen gennem en finmasket sigte, så slimet sigtes fra, brug en ske til at "presse" så meget slim som muligt gennem sigten. Slimet bruges afkølet (skal være helt koldt), og 50 g slim svarer til 1 æg. Hørfrøene kan kommes i bagværk.

 

Grønkåls- & hasselnøddepesto
Print Recipe
Opskriften er fra bogen "Green Kitchen Rejser". Jeg har gjort den vegansk ved at udskifte parmesanost med gærflager.
Grønkåls- & hasselnøddepesto
Print Recipe
Opskriften er fra bogen "Green Kitchen Rejser". Jeg har gjort den vegansk ved at udskifte parmesanost med gærflager.
Ingredienser
Antal personer:
Instruktioner
  1. Rist hasselnødderne på en tør pande ved middel-lav varme, til de er gyldne, og de brune hinder er revnet. Gnid nødderne i et rent viskestykke, til hinderne slipper.
  2. Hak derpå nødderne i en blender sammen med de øvrige ingredienser. Lad blenderen kører på fuld kraft, til pestoen har den ønskede konsistens og tilføj om nødvendigt et stænk vand. Smag til og tilføj evt. mere salt og citronsaft
    Grønkålspesto
Recipe Notes

Giver en pæn stor portion, som kan fryses. Eller lav evt. halv portion

 

Mango- & rosinchutney
Print Recipe
Opskriften er fra bogen "Green Kitchen Rejser"
Mango- & rosinchutney
Print Recipe
Opskriften er fra bogen "Green Kitchen Rejser"
Ingredienser
Krydderibundt
Chutney
Antal personer:
Instruktioner
  1. Kom samtlige krydderier i et tefilter, eller bind dem sammen i et stykke ostelærred.
  2. Skræl og udsten mangoen og skær den i mindre stykker.
    Mango
  3. Læg krydderiposen i en kasserolle sammen med mangokødet og rosinerne. Hæld vandet over, og bring det hele i kog ved middel varme. Sku ned for varmen, og lad chutneyen simre stille i 10 minutter under jævnlig omrøring
  4. Tilføj nu eddike, chili, sirup og salt, læg låg på og lad den simre videre i 30 minutter, til den er tyk og udkogt. Smag om nødvendigt til med mere sirup, salt eller eddike.
  5. Lad chutneyen køle helt af, og hæld den derefter i en tætsluttende beholder. Den kan holde sig i køleskabet et par uger.
  6. Egner sig godt som emne til tapas som følge til koftas
    Mangochutney og koftas, som tapas

 

2 Comments

  1. Gitte Wagner Reply

    Som jeg allerede har sagt men er nødt til at sige igen.
    Dine opskrifter har fået mine øjne op for, hvor meget man spiser “med” øjnene:-)

    • Helle Reply

      Hej Gitte
      Frugt, bær og grøntsagers forskellige farver indeholder forskellige fytokemikalier – også kaldet mikronutrienter.
      Vores celler vil elske os for at spise mad i mange farver 🙂

Kommentér

Navigate