Danske Ingrid ærter

Danske Ingridærter er fantastiske. Så er det sagt! Ingrid ærter minder meget om kikærter. Jeg kan i forvejen super godt li’ mad med kikærter, og indtil videre har jeg kunne erstatte kikærter lige over med Ingrid ærter i mine retter. Dette indlæg er med billeder af nogle af de retter, jeg har lavet, hvor Ingrid ærter har taget pladsen for kikærten. Der er links til opskrifterne.

NB! Det er min oplevelse, at Ingrid ærten er mere frisk end kikærten, og måske er den netop friskere, fordi den er dyrket i Danmark, eller også handler det om sorten. Men jo i hvert tilfælde en Win Win 🙂

Ingrid ærter
Kogte Ingrid ærter

Følgende beskrivelsen af Ingrid ærten er en gentagelse fra mit forrige indlæg:

Danske Ingrid ærter:

“Den danske Ingrid ært har en fast struktur og intens ærtesmag. Efterfulgt af en let sødme og nøddeagtig smag med noter af majs. Ærtens duftnoter leder tankerne hen på solrige sommerdage med nyhøstede marker. Ingrid ærtens udseende og anvendelsesmuligheder minder om kikærtens og kan med fordel anvendes som alternativ til kikærter.” – PURE DANSK

Ingrid ærten fra Pure Dansk er nomineret til prisen “Årets mest populære plantebaserede produkt 2022 og 2023” af Dansk Vegetarisk Forening. Gæt om jeg har stemt på ærten – det har jeg 🙂

For at gå all in på danske Ingrid ærter, har jeg købt 7,4 kg; en sæk med 5 kg fra Aurion og 2 x 1,2 kg fra Pure Dansk. Jeg koger som regel 1,2 kg kikærter af gangen og fryser ned i glas som “dåse”-portioner a 300g. Nu har jeg kogt 1,2 kg Ingrid ærter i stedet og vil afprøve, om jeg kan erstatte alle kikærteretter med Ingridærter. Indtil nu går det rigtig godt. At ærterne allerede ER kogte, gør det super nemt spontant at lave retter med Ingrid ærter.

Du kan se en rigtig informativ og god instruktionsvideo om kogning af Ingrid ærter hos Pure Dansk HER

Retter hvor Ingrid ærter har overtaget hovedrollen:

Det er mit klare mål, at jeg i fremtiden bruger danske Ingrid ærter alle steder, hvor jeg tidligere har brugt kikærter. Jeg har dog lige tre små poser kikærter, som skal bruges op – men derfra kun Ingrid ærter 😀 Uden at være fanatisk – i en hurtig vending vil jeg stadig bruge en brik købe-kikærter.

Hummus / hummustallerken:
Hummustallerken af Ingrid ærtehummus
Hummustallerken af Ingrid ærtehummus med krydrede ovnkartofler, syltede rødløg og dild.

Denne skønne hummustallerken fra sensommeren er lavet på basis af en hummus med Ingrid ærter. Jeg har besluttet at genudgive en hummusopskrift i et kommende indlæg. Selvfølgelig en Ingrid-ærtehummus. Her linker jeg til min “gamle” opskrift, hvor kikærter blot udskiftes med Ingrid ærter.

Veganermors Veganske Tærter
Få min e-bog!

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få Veganermors Veganske Tærter

Invalid email address
Der kan gå lidt tid, før du får mails (bekræftelse + download link). 
Du kan afmelde nyhedsbrevet til enhver tid. 
Hummustallerken
Glutenfri opskrift. Består af en opskrift grundhummus og opskrift på topping med avocadosalsa, krydrede kikærter og tahincreme.
Se opskriften
Hummustallerken med pandebrød
Hummustallerken med krydrede bagte kartofler
Hummus, ovnbagte krydrede kartofler, syltet rødløg og dild er Mums! Ledsaget af en skål salat udgør retten et komplet mættende måltid.
Denne opskrift omhandler de krydrede kartofler, syltede rødløg og anretningen af retten.
Der er links til opskrift på hummus i opskriftnoten nederst.
Se opskriften
Hummus med krydrede bagte kartofler
Salat med ristede Ingrid ærter:

Familiens yndlings kikærtesalat har også transformeret sig til en lækker salat med ristede Ingrid ærter.

Salat med ristede Ingrid ærter
Salat med ristede Ingrid ærter – sensommerversion med friske solbær og blomster.
Vegansk kikærtesalat
Glutenfri, hvis tilbehøret - det ristede brød og evt. pesto - er glutenfri
Se opskriften
Vegansk kikærtesalat - en hverdagssalat
Pasta i persillepesto med ristede Ingrid ærter:

Vores absolut yndlings pastaret – og nu med Ingrid ærter 🙂

Pasta i persillepesto med ristede Ingrid ærter
Pasta i persillepesto med ristede Ingrid ærter
Pasta i persillepesto med tomat-rucolasalat og vegansk parmesan
Glutenfri ved brug af glutenfri pasta. Du kan bruge danske Ingrid ærter i stedet for kikærter.
Se opskriften
Pasta i persillepesto med tomat-rucolasalat
Fiskefrideller med Ingridærter og kartofler:

En vaskeægte opskrift fra Pure Dansk, som jeg delte sidste år i december – en skøn, skøn fiskefri delle.

Fiskefrideller
Højt belagt madpakke med fiskefrideller
Fiskefrideller
Minder om fiskefrikadeller - bare bedre. Der bliver ca 15 stk
Glutenfri ved brug af glutenfri havregryn.
Opskriften er inspireret af Pure Dansk
Se opskriften
Fiskefrideller
Chokoladeblondie af Ingrid ærter:

Chokoladeblondie fungerer både som energibar og til den søde tand = en familielivret hos os.

Chokoladeblondie med Ingrid ærter
Chokoladeblondie med Ingrid ærter
Chokoladeblondie med valnødder
Glutenfri. Der bliver ca. 18 små stykker. Kan også bruges som energibar. Børn vil måske helst undvære valnødderne?
Se opskriften
Chokoladeblondie med valnødder og røde vindruer

Mine erfaringer med Ingrid ærter:

Som tidligere skrevet har jeg kun gode erfaringer med at anvende Ingrid ærter. Jeg har indtil videre frit kunnet udskifte kikærter med Ingrid ærter. Alt hvad jeg har afprøvet er lykkedes godt. Jeg vil fortsætte med at udforske retter med Ingrid ærter og forhåbentlig finde nye opskrifter og nye muligheder, som jeg vil dele. Jeg kan kun varmt anbefale de danske Ingrid ærter.

En lille sjov detalje: Jeg stiftede bekendtskab med Ingrid ærten for godt 2 år siden, hvor jeg købte 3 pakker Ingrid ærter for at forære de to pakker i fødselsdagsgave til min gode veninde, Ingrid  – mest som en kuriositet pga. navnet. Den tredje pakke var til mig selv, fordi jeg var nysgerrig på danske bælgfrugter.  Nu godt to år efter er Ingrid ærten rykket fast ind i mit køkken og har overtaget kikærtens herredømme, hvilket faktisk er ret stærkt gået 😀

Mit næste indlæg vil blive en hel almindelig hummus med danske Ingrid ærter – og mon ikke jeg også kan svinge mig op til at lade den ledsage af marinerede bønner, som er fast hummus-topping her i huset. Jeg har gjort de marinerede bønner danske ved at anvende danske gråærter og Anicialinser.

Kommentér

Navigate