Tapasbræt med bælg er et totalt stort HIT hos hos 🙂 Brættet opstod helt tilfældigt i forbindelse med min bælgfrugtudfordring til mig selv i uge 8. Og hvilken gave. Du kan læse om bælgfrugtudfordringen HER
Brættet består af forskellige “smørelser” og brød med danske bælgfrugter, samt grønt i form af rucola, rød snackpeber, glaskål og radisser. Ideen med at servere tapasbræt for manden, kæresten eller vennerne er så god, at du uden problemer kan købe dig fra både smørelser og brød. Alt som smager godt kan i princippet sættes på et tapasbræt. En virkelig FED og nem måde at spise sammen på. Jeg glæder mig til sommeraftener i haven med venner, tapasbræt og rosévin.
Vores tapasbræt opstod med en masse hjemmelavede “pålæg” og brød, og har du tid og lyst, er der links til opskrifter på det hele i dette indlæg.
Billeder af 3 x tapasbræt med bælg:
Indtil nu har jeg serveret tapasbræt tre gange. Først for min mand, Steffen i februar. Anden gang for et vennepar, hvor samme setup fint rakte til 4 personer. Og lige for nyligt var vi 7 venner sammen om et tapasbræt – her måtte alt det grønne tilbehør serveres ved siden af brættet – og det kan man godt 😀
Viste tapasbræt indeholder:
Oliventapanade med danske gråærter
Artiskokhummus med danske gråærter
TunFRIsalat med danske hestebønner
Gulerodsspread med danske Ingridærter
Cashewnøddeost
Pesto med soltørrede tomater
Ovnbagte tomater (fra Urtekram)
Saltede og røgede mandler (fra Rema)
Brød som tilbehør: Nøddebrød med bælg(danske afskallede og flækkede Fuegobønner), knækbrød (jeg har lavet forskellige knækbrød hver gang), samt et købe flutes, da vi var 7.
Langt de fleste “smørelser” kan laves i god tid og fryses, og dermed kan tapas-serveringer forberedes lang tid i forvejen og til flere brætter på en gang.
Links til opskrifter:
Oliventapanade:
Artiskokhummus:
TunFRIsalat:
TunFrisalat kom på brættet, fordi vi tilfældigvis havde en rest. Der skulle lidt flere smørrelser på et bræt til 7 personer.
Gulerodsspread:
En lækker og smagfuld spread.
Opskriften er fundet hos Madmedgloed, og du kan finde den HER
Cashewnøddeost:
Pesto med soltørrede tomater:
Nøddebrød med bælg:
Nøddeknækbrød:
Håber indlægget kan være til inspiration. Vi kommer i hvert fald til at lave lignende serveringer henover hele sommerhalvåret. I skrivende stund drømmer jeg om tapasbræt til Sct. Hans og måske portable, så det kan medbringes på stranden (om vejret vil).
2 Comments
Mange tak for lækker opskrifter samt inspirations til nogle skønne sommer sammenkomster med gode venner <3
Velbekomme 🙂
Særligt denne tapasservering, håber jeg, nogen tiltrækkes af, fordi den virkelig er skøn.
Hilsen Helle