Antal: 2
Opskrift fra bogen "Power food revolutionen" af Kirsten Skaarup. Hun skriver: "Her er en energigrød, der sender dig ud i dagen med fuld kraft på motoren"
Ingredienser
- 4 dl kornflager (havregryn, ruggryn, speltflager, boghvedeflager/boghvedekerner, hirseflager eller andet.)
- 2 spsk græskarkerner
- 1 spsk rosiner
- 1 spsk tørrede tranebær
- 1 nip salt
- 2 spsk reven ingefær
- 1 dl sojayoughurt (kan undlades)
- frisk frugt (bananer, æbler, bær)
- 2 spsk hørfrø (kværnet i en kaffemølle / eller hørfrøolie)
- 1 lille håndfuld mandler (grofthakkede)
- 2 spsk frisk mynte (snittet, kan undlades)
Sådan gør du
- Kom flager, græskarkerner, rosiner og tranebær i en gryde om aftenen.
- Hæld dobbelt mængde vand på og lad blandingen stå til næste morgen.
- Tilsæt et nip salt og bring grøden i kog. Skru ned til lav varme, og lad grøden simre et par minutter. Tilsæt om nødvendig mere vand.
- Rør ingefæren i grøden.
- Server grøden i to portioner og fordel yoghurten på grøden.
- Skær bananer i skiver og drys dem på grøden sammen med de valgte bær.
- Drys med kværnet hørfrø, hakkede mandler og evt. hakket mynte. (Kværnede hørfrø skal spises inden for ca 15min. for at få det bedste ud af hørfrøolien i kernerne)
- Udenfor sæson med friske bær og frugt, topper vi vores powergrød med kværnede høfrø, valnødder og bananskiver. Hvis vi har lavet æblegrød, smager det også fantastisk ovenpå grøden 🙂
Noter
Vi bruger for det meste boghvedekerner, havregryn, bygflager og rugflager. Vi er ikke så vilde med at komme yoghurt på grøden og har endnu ikke prøvet med frisk mynte.
Det gode ved denne grød er bl.a. at du kan bruge de gryn/kornflager, du har, og det som du bedst kan lide. Samt at grøden giver en fantastisk mæthed.
Hos os får min mand 2/3 af portionen. Det efterlader os tilpas mætte begge to 🙂
Det gode ved denne grød er bl.a. at du kan bruge de gryn/kornflager, du har, og det som du bedst kan lide. Samt at grøden giver en fantastisk mæthed.
Hos os får min mand 2/3 af portionen. Det efterlader os tilpas mætte begge to 🙂
Har du prøvet opskriften?Nævn @veganermor.dk på instagram!