Hej, jeg hedder Helle Renbo Olsen.
Jeg er 62 år og veganermor.
Sån’ startede det:
Sommeren 2015 erklærede mine to sønner sig for veganere. Egentlig havde jeg været papmor til en veganer et stykke tid. Min mands datter på 26 år var skiftet fra vegetar til veganer et halvt år forinden. Og da hun var flyttet hjemmefra og havde sit eget køkken, var det ikke så radikal en ændring i min daglige madlavning. Men med to hjemmeboende veganer sønner kom det pludselig helt ind i mit køkken og i alle mine valg for mad. Alle livretter blev ligesom nulstillet, og som madmor følte jeg mig som en ludobrik, der er slået tilbage til start. Første indskydelse var, “at så må I på banen og selv stå for egen mad”. Hvilket nok var en ok og ganske sund løsning. Men jeg må indrømme, at der for mig som mor er mange værdier og meget kærlighed bundet op på at lave et velsmagende måltid, som alle sætter pris på.
Efter en periode, hvor min madlavning føltes begrænset og indskrænket, gav jeg mig selv den udfordring at lave en top ti liste over veganermad, som vi alle ville sætte pris på. En konstruktiv og positiv udfordring, som gav energi til at lære noget nyt på madfronten. Pludselig fik jeg øje på, de retter, salater o.l. som jeg fortsat kunne lave, eller let tilpasse, fordi de allerede var veganske, eller nemt kunne blive det. Så helt nulstillet var jeg alligevel ikke. Det næste store positive skridt var opdagelsen af mængden af veganske opskrifter, der ikke var længere væk end Ipaden. Som om hele verdens veganske opskrifter var lige midt i mit køkken. Stor jubel!!
Så bare ved at ændre indstilling blev oplevelsen fra at være blevet nulstillet ændret til en oplevelse af, at en helt ny, spændende, velsmagende og sund madverden lå der lige foran mine fødder. I dag, hvor begge sønner for længst er flyttet hjemmefra, er jeg dybt taknemmelig for, at de blev veganere, mens de var hjemmeboende. Det forandrede vores madvaner og skabte et nyt mad-repertoire, så vi alle fortsat fælles kan nyde, den mad der sættes på bordet, når de kommer hjem.
Sån’ gik det:
Min mand og jeg ændrede selv til en vegansk husholdning i løbet af de første par år.
Status nu 8½ år efter sønnernes veganske valg, er, at vi fortsat oplever begejstring over nye og spændende variationer af smage og sammensætninger i vores plantebaserede måltider. Vi sætter nye retter på bordet næsten hver uge. Vi ved, vi fik en stor gave med børnenes valg af livsstil.
Vi besluttede ret hurtigt at være tro mod vores valg af mad, både når vi får gæster, og når vi selv bliver inviteret. Min mand tager indimellem et vegetarisk kompromis. Jeg er mere stålsat – bryder mig simpelthen ikke om ko-ost og lignende mere. Jeg undvære hellere en servering og minder mig selv om, at jeg jo er her for selskabets skyld med nærvær som det primære fokus. Hvor det at være sammen med andre har større værdi end maden.
Vi har hele vejen haft et stort ønske om at inspirere familie og venner til grøn mad. Vi oplever at omgangskredsen respekterer vores valg og tænker over, hvad de serverer for os. Når vi bydes til middag er der nu ret ofte lavet god vegansk mad til os. Ligesom det hænder, at der serveres samme veganske ret til alle omkring bordet. Til fester i min mands familie medbringer vi fortsat gerne vores egen mad.
Her er vi nu:
Vi laver løbende arrangementer med min mands kolleger for at inspirere til sunde plantebaserede måltider. Ligesom der løbende opstår flere fora, hvor vi kan deltage og inspirere til grøn mad. F.eks. gennem byens Bæredygtighedshus og via arrangerede fællesspisninger i byen. Min mand og jeg vil begge gerne bidrage med inspiration til den grønne omstilling – “ET MÅLTID AF GANGEN”
Det var mit ønske fra starten: “Med denne blog at bidrage med inspiration, støtte og opskrifter til andre forældre, som lander i samme situation, at jeres børn radikalt ændrer madvaner og bliver veganere. For hvad pokker stiller man op med det? Det kan være svært at tro på, at det kan have værdi for en selv. Ikke desto mindre er det det, jeg oplever nu”.
Det er stadig mit ønske samtidig med, at jeg har taget en mere sundhedsstyret og bæredygtig retning. Kva at jeg selv hele tiden udvikles gennem mit virke som Contributer** til en mere bæredygtig livsstil.
** Jeg ser mig selv som en Contributer (én som bidrager) snarere end som en Influencer.
Velkommen til min blog 🙂
Opdateret januar 2024.