Foodprepping uge 11

Foodprepping betyder helt enkelt at forberede mad, så det er let at sammensætte måltider og/eller smøre madpakker. Søndag før uge 11 var min udfordring, at vi ingen pålæg havde i køleskabet til den  kommende uges madpakker, samtidig havde vi en niece på forlænget weekend, som vi gerne ville kræse for til både aftensmad og mandags frokost. Selv er jeg vildt gourmand og elsker smuk og velsmagende mad. Det betyder bare, at jeg helst skal glæde mig til min madpakke 🙂

Min løsning for søndag og opstarten af uge 11 blev, at iblødsætte og koge en pose kikærter (400g i tørret vægt) og lave hummus af det hele. Samt sætte en pose kikærter (400g) i blød til falafler. Manden blev lokket til at bage pandebrød af søde kartofler, som går særligt godt til hummus og falafler.
Med hummus, falafler, en stor kålsalat og nogle ovnbagte rosenkål, kunne jeg lave hummustallerken til aftensmad og “hummusglas” til to dages frokoster. Hummusglas er et salatglas med hummus i bunden, kålsalat i midten og falafler på toppen. En absolut yndlingsmadpakke.

“Du har altid så spændende mad med Helle” – citat kollegerne 😀

Dette indlæg er tænkt til inspiration, og der er links til opskrifter.

Billeder af hummustallerken og hummusglas:
Foodprepping
3 x hummustallerken med pandebrød
Foodprepping
Nærbillede 😉
Foodprepping
5 x salatglas med hummus, kålsalat og falafler.

Mandag var min niece her stadig til aftensmad, hvorefter hun blev kørt tilbage på højskole. Vi lavede en stor wok med grøntsager og kidneybønner og ris til. Tirsdag havde min mand og jeg nem restemad med wok og falafler, og sørme om ikke vi også onsdag kunne sammensætte et aftensmåltid med pandebrød, hummus, falafler og kålsalat. Skønt når aftensmaden både er nem, hurtig, sund og lækker på en gang 😀

Bowl med quinoa, hummus, kålsalat, falafler og tahindressing
Onsdag: Bowl med quinoa, bagte rosenkål, hummus, kålsalat, falafler og tahindressing

Links til opskrifter:

Hummustallerken
Glutenfri opskrift. Består af en opskrift grundhummus og opskrift på topping med avocadosalsa, krydrede kikærter og tahincreme.
Se opskriften
Hummustallerken med pandebrød

Du kan læse et indlæg om hummustallerken og hvor ideen stammer fra HER

Toppingen på en hummustallerken kan varieres uendeligt. Vi er særligt faldet for en kombination af hummus, kålsalat og falafler, men er også vilde med de forslag, som er i indlægget og opskriften.

Veganermors Veganske Tærter
Få min e-bog!

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få Veganermors Veganske Tærter

Invalid email address
Der kan gå lidt tid, før du får mails (bekræftelse + download link). 
Du kan afmelde nyhedsbrevet til enhver tid. 
Veganske falafler
Glutenfri. Opskriften er inspireret af Luna "månebarnet", og jeg har fået lov til at dele den her på bloggen.
Se opskriften
Veganske falafler

Det er marts måned og ramsløgene begynder at komme. Jeg har tilføjet ramsløg i både hummus og falafler, hvilket var top lækkert.

Kålsalaten blev lavet med lige det kål, jeg havde i køleskabet og haven. Det vil sige rødkål, spidskål og grønkål, sammen med æbletern og clementiner (eller appelsin), hakkede hasselnødder, tørrede abrikoser i tern og rosiner. Dressingen er lavet med citronsaft, æblecidereddike, olivenolie og lidt ahornsirup. Til både hummustallerken og hummusglas er det særligt lækkert med sødmen fra både frugten og tørret frugt. Du kan finde bloggens øvrige kålsalater HER

Pandebrød af søde kartofler
Glutenfri. Kan sagtens bages med hvedemel.
Se opskriften
Pandebrød med søde kartofler

Du kan læse et tidligere indlæg om at foodpreppe til hummustallerken og salatglas med hummus HER

Måske har du lyst til at lave vegansk wok. Du kan læse et indlæg og finde en opskrift HER

Hos os giver det god energi og god mening at tænke flere dage frem med mad. Via en koncentreret indsats sikrer vi os gode valg for madpakke og aftensmad. Jeg er kommet lidt væk fra at foodpreppe – følger bare mere sån’ med. “Hov mangler vi pålæg, jeg laver lige en spread”… osv. Men jeg kan mærke, at jeg skal til at foodpreppe mere målrette igen. Det er samlet set ikke et større arbejde, men det gør det virkelig bare så meget sjovere at stå med et stort varieret og farverigt udvalg, når madpakken skal smøres 🙂

Kommentér

Navigate