Efterårsfrisk æbletærte med nøddesoftice

Denne æbletærte er en “gammel opskrift på nye flasker” 🙂
En super lækker og nem tærte med efterårets friske æbler, som er delt før og fortjener at blive delt igen. Jeg har selv lige bagt et par æbletærter, og i forhold til tidligere opskrift, har jeg ændret lidt på bagemetoden, tilføjet chokolade og bedst af alt, fundet på at servere den sammen med en hasselnøddenicecream 😀
Mmm!! siger jeg bare – bedste ide, jeg længe har fået.
Kombinationen af æbletærte og nøddeis har allerede bestået to gæsteserveringer til UG!
Og jeg har virkelig lyst til at servere den for flere gæster ved førstkommende lejligheder.

Æbletræ i haven
Ananasæbletræ i haven

Hver sensommer / starten af efteråret, når æblerne falder ned fra vores ananasæbletræ, drages jeg til at bage æbletærter. Sjovt nok glemmer jeg alt om æbletærte den resterende del af året. Men måske min nye kombination med æbletærte og nicecream kan  få mig til at glemme at glemme tærten?

Æbletærte
Friske ananasæbler fra haven forvandlet til æbletærte

Æbletærten er oprindeligt en fransk opskrift fra min tid som aupair i Frankrig. Opskriften har fulgt mig troligt igennem mange år og undergået visse forandringer med tiden. Oprindeligt blev bunden lavet med hvedemel og æblerne overhældt med en creme af sukker, smør og æg. Tærtens nuværende identitet er med en glutenfri bund af cashewnødder og havremel, og sukkercremen er afløst af ahornsirup.

Tærtebunden er efter samme opskrift, som når jeg laver madtærter. Den skal ikke forbages men blot bages sammen med æblerne. Altså: Jeg laver en bund – vupti vupti! Skræller æblerne og skærer dem i tynde både og lægger dem i et fint mønster i tærtebunden, kommer ahornsirup over og sætter tærten i ovnen. Efter ca ½ af bagetiden drysser jeg hakkede hasselnødder over, sænker ovntemperaturen (for mere nænsom ristning af nødderne) og bager tærten færdig. Når tærten tages ud af ovnen, drysser jeg lidt hakket chokolade over, som smelter af sig selv på den varme tærte.

Æbletærte
Æbletærte med hasselnøddenicecream

“Sagde du nøddeis?”
“Ja”  😀
Jeg har fundet en super lækker hasselnødde-nicecream-opskrift hos Colombani.dk
Frisklavet nicecream har en skøn softicelignende konsistens, og æbletærten smager helt fortræffeligt sammen med denne hasselnødde-is / – nicecream / -softice.
Jeg serverer æbletærten med friskrørt hasselnøddesoftice, som består af frosne bananer, hasselnøddesmør, mandelmælk, vanilie og salt.
Nøddesmørret laver jeg på forhånd, hvilket gør det mere enkelt at lave isen ved servering.

Æbletærte med nøddeis

Du kan også bage en pæretærte – Læs et indlæg og finde en opskrift på vegansk pæretærte med marcipan og chokolade HER

Opskrift på æbletærte og nøddesoftice:

Æbletærte med nøddesoftice
Print Recipe
Glutenfri ved brug af glutenfri tærtebund. Opskriften passer til en tærteform på 26 cm. Smager virkeligt skønt i kombinationen med hasselnøddenicecream. Nøddeis-opskriften er fundet hos Colombani.dk
Antal personer
4-6
Antal personer
4-6
Æbletærte med nøddesoftice
Print Recipe
Glutenfri ved brug af glutenfri tærtebund. Opskriften passer til en tærteform på 26 cm. Smager virkeligt skønt i kombinationen med hasselnøddenicecream. Nøddeis-opskriften er fundet hos Colombani.dk
Antal personer
4-6
Antal personer
4-6
Ingredienser
Glutenfri tærtebund
Tærtebund med hvedemel
Æblefyld
Nøddesoftice
Antal personer:
Instruktioner
Tærtebund
  1. Tærtebund
  2. Bland alle tørre ingredienser og lav et hul i midten af melblandingen.
    Tærtebund
  3. Kom olie og vand i og rør det hele sammen, saml evt. med fingrerne til sidst.
    Tærtebund
  4. Det er en fordel, hvis dejen er til den fugtige side.
    Tærtebund
  5. Tryk dejen ud i en u-smurt tærteform - evt. med lidt mel på fingrerne. Prik huller i bunden med en gaffel. Tærtebunden skal ikke forbages.
    Tærtebund
Æblefyld
  1. Skræl æblerne og skær dem i kvarte. Skær dem herefter i smallere både.
  2. Anret dem på tærtebunden ved først at lægge en krans af æblebåde rundt på det yderste af tærtebunden og bagefter rundt i midten af tærten - som på billedet.
    Æblebåde anrettet på tærten
  3. Fordel 2-3 spsk ahornsirup over æblerne.
  4. Bages ved 185 grader varmluft først i 15 minutter. Drys grofthakkede nødder over tærten, og reducer ovnens varme til 150 grader varmluft. Bag tærten færdig yderligere ca. 15 minutter, til æblerne bliver lidt gyldne, og bunden ser færdigbagt ud.
    Fransk æbletærte i vegansk version
  5. Når tærten er færdig, drysses mørk chokolade over, som smelter på den varme tærte.
    Vegansk æbletærte
  6. Server tærten afkølet eller lun f.eks. sammen med friskrørt nøddeis
Nøddesoftice
  1. Start med at fryse bananerne dagen før, du skal bruge dem. Det må gerne være gode overmodne bananer, da de har et meget højt sukkerindhold.
  2. Rist hasselnødderne i ovnen ved 160 grader i ca. 10-15 minutter. Hold godt øje med, at de ikke bliver brændte, og rør rundt undervejs. Lad dem køle lidt af, og gnub derefter skallen godt af i et viskestykke. Blend så hasselnødderne i en blender, indtil de bliver til en helt glat og ensartet masse. Lad nøddesmøret køle helt ned
    Nøddesmør
  3. Denne nøddesmør kan med fordel forberedes i god tid og kommes i et glas med låg.
  4. Blend de frosne bananer med nøddesmør, vanilje, salt og mandelmælk til en ensartet softice. Stop evt. nogle gange undervejes og skub massen ned.
  5. Nøddesoftice smager super godt sammen med æbletærte
  6. Eller nyd isen for sig selv med lidt hakkede nødder, chokolade og evt. bær
    Nicecream med hasselnødder
Recipe Notes

Hvis jeg bager tærten samme dag, som den spises, lader jeg den stå ved stuetemperatur til, den skal serveres. Bages tærten en eller flere dage før, kommes den i køleskabet, og så opvarmer jeg den let inden servering - men den kan også spises køleskabskold.

Jeg forbereder nøddesmørret dagen før eller timer i forvejen og lader det stå ved stuetemperatur, til det skal bruges. Umiddelbart inden servering laver jeg nødde-"softicen". Bananerne kan med fordel tages op og hældes i blender/foodprocessor 10-15 minutter, før de blendes

Isen kan spises selvstændig evt. portionsanrettet og pyntet med hakket chokolade, nødder og bær.
Evt. overskydende is kan fryses.

2 Comments

  1. Hej ! Kan man udskifte hassenødderne i nøddesofticen med andre nødder eller mandler ?

    Hilsen

    Bettina

    • Helle Reply

      Hej Bettina
      Hvis du skal bruge isen til æbletærte, kan du faktisk helt undlade nødder i isen. Kom evt. lidt mere vanilje i.
      Jeg har aldrig prøvet med mandelsmør i bananis og forestiller mig, at det ikke er særligt smagsgivende, men kan også sagtens forestille mig, at det gør noget godt og cremet for konsistensen af isen. Du kan også komme peanutbutter i, hvis du har det og kan lide det.
      Hvis du bare skal spise isen som is, smager det også super godt med bær i (jordbær, skovbær, ribs, solbær o.l) og måske også lidt mango. Men husk bananerne skal være i overtal, og bær og mango kun ca 1/4 af bananmængden, da det er bananerne, som gør isen cremet.
      Håber det er et brugbart svar.
      God weekend – hilsen Helle

Kommentér

Navigate