Ketchup og langtidsbagte tomater

Ketchup og langtidsbagte tomater er to geniale måder at anvende og hengemme et evt overskud af sommerens tomater. Jeg har for første gang i år kastet mig ud i at langtidsbage tomater. Og Wauu!! Jeg er stor fan. Fremover kommer jeg til at dyrke ekstra tomater til netop det formål 😀

Ketchup har jeg til gengæld lavet i flere år, blot aldrig med friske tomater, og det er blevet super godt. Det kommer jeg også til at gentage i årene fremover. Vi er ikke storforbrugende i ketchup, men nu har vi 3 små glas i fryseren til burgere, hotdogs og lignende formål. Ulempen ved hjemmelavet ketchup er, at det smager langt bedre end købe-ketchup, hvorfor det er blevet sværere at acceptere at skulle “nøjes” med en købt ketchup 😉

De tomater, som ikke når at modnes i drivhuset, og stadig er grønne, “mørke-modner” jeg i papir i en gryde i grydeskabet. Kigger med dages mellemrum til dem, og bruger dem efterhånden, som de modnes. Det er nemlig ikke lykkes os at blive glade for hverken syltede grønne tomater eller fermenterede grønne tomater 🙂

Langtidsbagte tomater:

Et overskud af små tomater op til en ferie gav mig skubbet til at afprøve langtidsbagning. Jeg har mødt både opskrifter og anbefalinger for langtidsbagte tomater gennem flere år, og tænkt, at det skulle jeg da også prøve en gang. Det er super enkelt med få arbejdsprocesser, og resultatet blev overvældende godt. Der er en opskrift på langtidsbagte tomater i dette indlæg.

Veganermors Veganske Tærter
Få min e-bog!

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få Veganermors Veganske Tærter

Invalid email address
Der kan gå lidt tid, før du får mails (bekræftelse + download link). 
Du kan afmelde nyhedsbrevet til enhver tid. 

Jeg medbragte de bagte tomater på vores ferie, hvor de blev brugt på et tapasbræt, og alle var begejstrede.

Ovnbagte tomater
Langtidsbagte tomater fra første bagning.
Ovnbagte tomater på tapasbræt
Langtidsbagte tomater på tapasbræt
Ovnbagte tomater på tapasbræt
Du kan finde opskrift på tapasbræt HER

Ketchup:

Jeg besluttede tilbage i 2011 at droppe hvidt sukker i min mad. Det udelukkede ketchup i nogle år. For ca. 10 år siden fandt jeg en opskrift på ketchup uden sukker i bogen “Køkkenrevolution på høje hæle” af Oscar Umahro. Umahros ketchup er lavet på hakkede tomater fra dåse og sødet med rosiner. Jeg har foretrukket denne ketchup lige siden. Nu har jeg afprøvet opskriften med friske tomater – hvilket er endnu bedre. Friske tomater er søde i sig selv, og næste gang, jeg laver dem, vil jeg halvere mængden af rosiner. Jeg skærer de friske tomater i tern, tilføjer 1 spsk tomatpure til opskriften. Når ketchuppen er simret færdig, bliver den blendet.

Tomatketchup på rosiner
Glutenfri, sukkerfri. Fra bogen "Køkkenrevolution på høje hæle" af Oscar Umahro
Se opskriften
Tomatketchup på rosiner

Tomater i fryseren:

Jeg har tidligere delt et indlæg om at fryse tomater til vinterens retter, hvilket også er en fantastisk ide til at hengemme tomater. Du kan læse indlægget HER

Opskrift på langtidsbagte tomater:

Ovnbagte tomater

Langtidsbagte tomater

Ret: Tilbehør
Keyword: Umami
Bagte tomater er skønt tilbehør til pålæg, salater og varme retter. Fyld et fad med halve tomater krydr efter anvisningerne, bag et vôila - nu har du et skønt tilbehør.

Ingredienser

  • Friske små/mellemstore tomater (nok til at fylde et udvalgt fad eller flere)
  • 2-3 spsk Olivenolie (Mere ved en større portion)
  • ½-1 spsk kokossukker (eller rørsukker. Sukker kan udelades.)
  • oregano
  • timian
  • salt og peber

Sådan gør du

  • Bagte tomater
  • Vask, tør og halver tomaterne.
  • Smør et ovnfast fad med olivenolie og fordel de halve tomater i fadet.
  • Kom olie, kokossukker og krydderier over tomaterne.
    Bagte tomater
  • Bages ved 125 gr varmluft i 1 t og 40 min.
    Bagte tomater
  • Opbevares i et rent glas i køleskabet.
    Holdbart 3-4 dage, og hvis der kommes olivenolie over, kan de holde 2-3 uger.
    Overskydende olie kan bruges til madlavning.
    Bagte tomater

Noter

Gå med let energi til opskriften - find og brug det fad, som du har tomater til at fylde ud.
Energimæssigt vil det være genialt at lave flere ting i ovnen samtidig. Jeg overvejer selv, hvad jeg kan bage med ved denne ovntemperatur. Det kan f.eks. være saltede mandler
Jeg har ikke prøvet at fryse de bagte tomater, men forestiller mig, det er muligt.
Tomaterne kan spises til næsten alt. Denne artiskokhummus smager særligt fantastisk, når den toppes med bagte tomater.
Har du prøvet opskriften?Nævn @veganermor.dk på instagram!

Kommentér

Opskrift Vurdering




Navigate