Antal: 8
Glutenfri.
Der bliver ca 18 blinis.
Ingredienser
Blinis
- 125 g boghvedemel
- 45 g fuldkornsrismel
- ½ tsk salt
- 3 dl sojamælk (eller anden plantemælk)
- 1 dl vand
- lidt olivenolie
- evt kokosolie (til at bage blinis i)
Quinoa-rogn
- 1 dl hvide quinoa
- 1 skive rødbede (ca 2cm, skrællet og skåret i 3-4stk)
- 4-5 mandler
- 2 dl vand
- lidt salt
- 1 spsk Tamari
"cremefraiche"
- sojayoughurt (1 spsk Pr. blinis, som afdryppes i kaffefilter.)
Pynt
- 1 lille rødløg (I tynde skiver)
- saften fra 1 citron (Hældes over løgringene )
- grønt til pynt (evt purløg, karse )
Sådan gør du
- Start med blinisdejen, da den skal hvile mindst 1t i køleskabet.
- Sigt begge slags mel og salt ned i en skål. Lav et hul i midten og kom 3 dl sojamælk i. Pisk indtil det er godt sammenblandet. Dæk skålen med film og stil den i køleskabet 1t. Pisk herefter 1 dl. vand og lidt olie i dejen. Dejen skal være tykkere end pandekagedej. Bag blinis i kokosolie
- Mens dejen hviler i køleskabet. Laves quinoa-rognen.
- Skyl 1 dl quinoa i koldt vand og kom dem i en gryde sammen med 2 dl vand, rødbede og mandler samt lidt salt. Koges i 20 minutter. Hold øje med, at de ikke koger tør - tilsæt da lidt mere vand.
- Fjern rødbede og mandler og tilsæt tamari. Lad "rognen" køle af. Gerne blive helt køleskabskold.
- Mens quinoaen koger, sættes sojayoghurt til at dryppe af i et kaffefilter.
- Mariner løgene i citronsaft.
- Anret blinis med afdryppet sojayoghurt, quinoa-rogn, rødløg og purløg eller karse. Rødbeden og mandlerne kan evt. moses, hakkes og blandes med lidt olie og bruges til ekstra pynt.
Noter
Den nemme quinoarogn, som jeg laver, når rognen skal bruges til topping af en håndmad:
Jeg skærer rødbeden i små stykker, undlader mandlerne. Fisker ikke nødvendigvis rødbederne op efter kogning, men lader dem være en del af pålægget, og ellers gør jeg som beskrevet i opskriften 🙂
Du kan læse et indlæg om quinoarogn på smørebrød HER
Jeg skærer rødbeden i små stykker, undlader mandlerne. Fisker ikke nødvendigvis rødbederne op efter kogning, men lader dem være en del af pålægget, og ellers gør jeg som beskrevet i opskriften 🙂
Du kan læse et indlæg om quinoarogn på smørebrød HER
Har du prøvet opskriften?Nævn @veganermor.dk på instagram!