Veganske gulerodsfrikadeller

Servings: 4
Glutenfri. Der bliver 12-14 frikadeller. Opskriften er lavet med inspiration fra "Månebarnet"
Ingredienser
- 200 g gulerod (groft revet)
- 100 g løg (finthakket)
- 1 dl røde linser (eller grønne)
- 2 spsk kikærtemel
- 2 spsk fuldkornsrismel
- ½ dl ekstra jomfruolivenolie
- 2 spsk citronsaft/citrusuniversal
- 1 dl solsikkekerner
- 2 fed hvidløg (presset)
- 1 spsk frisk dild (finthakket - kan udelades)
- ½ tsk karry
- 2 tsk paprika
- 1 tsk havsalt
- Friskkværnet peber
- lidt jomfrukokosolie (til stegning.)
Sådan gør du Start madlavningen!

- Start med at skylle og koge linserne ca. 10 minutter i letsaltet vand. røde splitlinser koger let ud. Hvis du vælger de grønne eller sorte linser, skal de ikke koge ud, men bevare deres bid.
- Kom groftrevne gulerødder, finthakkede løg, solsikkekerner, hvidløg, citronsaft og hakket dild i en skål.

- Tilføj de afdryppede linser. Tilsæt herefter olie, mel og alle de øvrige skønne krydderier.
- Rør det hele godt sammen.
- Farsen kan godt virker lidt tør i starten, men afhold dig fra at tilsætte væske, da den nok skal blive blødere efterhånden, som den får lov til at blive rørt i og stå lidt.

- Form dellerne i hånden og steg dem på en god varm pande i lidt olie.

- Vend dem et par gange undervejs, indtil de er sprøde på begge sider. Det tager ca. 10 minutter.

- Spises som varm ret. Eller på rugbrød 🙂

Noter
Du kan finde lignende frikadeller med squash og rødbede på Månebarnet.org
Rester er gode i madpakken - og de kan fryses.
Rester er gode i madpakken - og de kan fryses.
Har du prøvet opskriften?Nævn @veganermor.dk på instagram!




















Kommentér