Efter to mislykkede forsøg på at lave chokolademousse af pisket kikærtevand (aquafaba), har jeg fundet denne lækre chokoladedessert hos Jamie Oliver. Desserten blev vellykket i første forsøg, er super nem at lave og smager fantastisk. Så der blev jeg lige populær hos mand og yngste søn 😀
Chokoladedesserten har en virkelig lækker og cremet konsistens og kan serveres med lidt frisk frugt eller nødde-/chokoladedrys. Den skal bruges som en af påskens små desserter
Hovedingredienserne til chokoladedesserten er silketofu, smeltet chokolade (min. 85%) og ahornsirup.
Silketofu er en blød tofublok på karton, som jeg køber i vores lokale helsekostbutik. Jeg bruger en 92% chokolade, som er vores foretrukne, og eftersom der også er ahornsirup i desserten, bliver den lidt bitre chokoladesmag fint afbalanceret.
Jamie Oliver kommer rom i desserten. I kommentarfeltet til opskriften på Olivers blog, hvor jeg har fundet opskriften, er der foreslag til at skifte rommen ud med Kahlua og forslag til at servere desserten med friske jordbær. MUMS 🙂
Jeg har lavet den både med og uden rom, og begge dele smager dejligt.
Opskrift på vegansk chokoladedessert:
Ingredienser
- 160-200 g mørk chokolade (>70% gerne 85-92%)
- 600 g silketofu (Svarer til to kartoner)
- 150 g ahornsirup
- 1 lime (økologisk) (reven skal af limefrugten)
- 1 lille tsk vaniljepulver
- 1 spsk mørk Rom (evt. kahlua - kan undværres)
- 1 knivspids tørret chiliflager
- 1 knivspids salt
Sådan gør du
- Smelt chokoladen over vandbad under jævnlig omrøring.
- Afdryp tofublokken og kom den i en foodprocessor.
- Kom de øvrige ingredienser (ikke chokoladen) i og blend i 1-2 minutter.
- Tilføj den smeltede chokolade, og blend indtil desserten er "Silky and combined" Et par minutter 🙂
- Fordel desserten i 5-6 små skåle - eller som Jamie Oliver foreslår - kan du komme desserten i små moccakopper eller søde små glas - hvad du nu har - for at gøre det "extra special"
- Sæt i køleskab 15 min. før servering. for at "sætte sig". Kan også laves flere timer før servering og opbevares i køleskab.
Noter
Server evt. med drys af fintskåret frisk frugt eller bær, nødder eller lignende.