En uges vegansk mad

I morgen starter april. Så er “Marts med medfølelse” slut. “Marts med medfølelse” er en måned, hvor “Mad med medfølelse”, Danmarks veganske forening, sætter ekstra fokus på at spise vegansk.
“Mad med medfølelse” opmuntrer, udfordrer og hjælper ikke-veganere til at prøve vegansk mad.
På deres hjemmeside, kan du finde madplaner og gratis opskriftsamlinger i form af fine E-bøger med flotte og lækre opskrifter. Det er virkelig en foræring – Du skal unde dig selv at tjekke det ud! Også selvom du i forvejen spiser vegansk.
Det bedste er, at man kan tilgå madplaner og opskriftsamlinger hele året 🙂

Sidste år deltog flere end 3300 personer i “Marts med medfølelse”, hvilket var en stor succes.
Jeg håber, at “Marts med medfølelse” igen i år er lykkedes til foreningens tilfredshed.
Til “Marts med medfølelse – 2018” har jeg lovet Luna, Månebarnet, at jeg medvirker ved “Kagens dag” i Århus og møder op med hjemmebagt kage. Det bliver udfordrene og sjovt 😀

Selv har jeg lavet en lille happening i anledning af dette års “Marts med medfølelse”. Jeg har visualiseret, hvad jeg har spist i løbet af en uge. Det har jeg gjort ved at tage billeder af alle måltider i uge 12 og lægge dem på instagram. Efterfølgende har jeg lagt de samme billeder med link til alle opskrifter i en billedmappe på min Facebook-side, Veganermor.

Det har faktisk været ret interessant at lave denne “mad-dagbog” i billeder over en almindelig uges mad hos os. Et slags tjek på vores madvaner og et udgangspunkt for justeringer 🙂
Jeg får f.eks. lyst til at spise flere grønne grøntsager, og det bliver forhåbentligt nemmere i den årstid, vi går i møde. Og så skal jeg se at få gjort alvor af at spise grøntsager fra morgenstunden i form af smoothies, hvilket vil være et nyt tiltag hos os. Jeg skal lige først have købt en god blender.

I uge 12 var lørdag en frilørdag uden andre planer end havearbejde og god mad.
Jeg oplever tit en stor taknemmelighed over at spise vegansk mad, fordi vi får en masse virkelig skøn mad. Se lige vores lørdagsmenu: “Er det ikke bare skønt at være veganer?” 😀

Veganermors Veganske Tærter
Få min e-bog!

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få Veganermors Veganske Tærter

Invalid email address
Der kan gå lidt tid, før du får mails (bekræftelse + download link). 
Du kan afmelde nyhedsbrevet til enhver tid. 
Lørdags forkælelses morgenmad: Bagte bær
Lørdags forkælelses morgenmad: Bagte bær med sojayoghurt
Vegansk lørdags frokost på terrassen
Vegansk lørdags frokost på terrassen; falafler i spidskålssvøb og hummus
Lørdags aftensmad: Jordskokkepizza med broccoli-linsesalat
Lørdags aftensmad: Jordskokkepizza med broccoli-linsesalat

Når jeg tager et view over billederne for hele ugens måltider, kan jeg se, at der i denne uge er kommet to nye retter til; fyldte bagte gulerødder og broccoli-linsesalat.
Nå, ja, det er jo sådan, det er hos os – Der kommer hele tiden og på ugentlig basis nye retter til.
Vi er inde i en udvikling af vores måltider, hvor vi konstant bliver inspireret til at prøve nye opskrifter, og det fører mange nye favoritter med sig 😀

Denne fredag skal vi dog have en “gammel klassiker” nemlig en vegansk forkælelsesbuger MUMS 😀

Vegansk forkælelsesburger
Vegansk forkælelsesburger

Rigtig god forårs-weekend

sommerfugl

2 Comments

  1. Ingrid Heintz Reply

    Hej Veganermor
    Tak for mange dejlige opskrifter som jeg ofte har brugt 🙂
    Jeg skal arrangere en fødselsdagsreception – kan du anbefale et godt sted at købe en lækker buffet?
    Jeg vil gerne have max smag og imponere min carnistiske familie, så måske en enkelt eller to får smag for den vidunderlige veganske verden.
    På forhånd tak
    Ingrid

    • Hej Ingrid
      Tak for din mail.
      Desværre er jeg den helt forkerte at spørge, når det gælder om at købe vegansk mad ude.
      Vi bor i Kolding, og jeg kender faktisk ikke et sted, hvor jeg selv vil købe vegansk til fest.
      Er dog sikker på, det findes i DK.
      Hvor i Danmark bor du mon?
      Måske er der en lokal FB-gruppe, som du kan spørge – ellers prøv igennem Dansk Vegetarisk Forening.

      Og ja, det må absolut være muligt at overraske nogen i din familie med hvor dejligt vegansk mad både smager og føles.
      Alt muligt held og lykke med at finde skøn vegansk mad til din reception.
      Meld gerne tilbage hvad du finder ud af 😀

      Kærlig hilsen Helle

Kommentér

Navigate