Antal: 4
Opskriften har jeg fundet i bogen "Flere suveræne salater" af Sonja Bock og Tina Scheftelowitz. Det er en favoritsommersalat, som må laves når danske jordbær og iceberg er bedst.
Ingredienser
- 3-400 g icebergsalat (eller anden frisk sprød grøn salat)
- 250 g jordbær (½ bakke)
- 30 g pinjekerner
- salt
- 1 spsk koncentreret hyldeblomstsaft
- 1 håndfuld røde og pink rosenblade - usprøjtede - (til pynt. Kan undværes. )
Hyldeblomstdressing
- 2 spsk citron-olivenolie (eller 2 spsk olivenolie og 2 tsk fintrevet citronskal)
- 1 spsk citronsaft
- 1 spsk koncentreret hyldeblomstsaft
- salt og peber
Sådan gør du
- Skyl salaten og bræk den i mundrette stykker
- Rist pinjekernerne på en tør hed pande, til de er gyldne.
- Tilsæt salt og hyldeblomstsaft, og lad saften dampe af. Afkøl på en tallerken.
- Skyl jordbærrene og skær dem i kvarte, behold evt. stilken på.
- Rør dressingen sammen
Ved serveringen:
- Vend dressingen i salaten, og fordel den på et fad. Pynt med jordbær, pinjekerner og evt. rosenblade.
Noter
Salaten kan serveres som en let sommersalat til næsten alt vegansk mad: God til grillmad, tærter, lasagne, patéer, postejer, tapasanretning m.m.
Hvis hyldeblomstsaften ikke er sød, kan det være en god ide at tilsætte ½ spsk agavesirup/ahornsirup til dressingen.
Hvis hyldeblomstsaften ikke er sød, kan det være en god ide at tilsætte ½ spsk agavesirup/ahornsirup til dressingen.
Har du prøvet opskriften?Nævn @veganermor.dk på instagram!