Reklame: I dette indlæg viser jeg en ny krydderiserie fra TrueGreens. Skønne blandingskrydderier, som er udviklet til at give plantemad stor smag. TrueGreens mission er: “At lave plantebaserede, økologiske og ærlige produkter – til gavn for mennesker og verden.” Du kan læse mere om TrueGreens og deres krydderier HER
Krydderier er vigtige ingredienser til madlavning. Generelt krydrer jeg maden ret meget for at opnå en skøn smag. Kender I det, at man spiser ude, bestiller vegansk mad, og det ender med, man får serveret mad, hvor al smagen er taget fra, fordi det animalske er taget ud af retten, og der ikke er tilføjet veganske alternativer til kødet eller ekstra krydderier til at skabe lækkerhed. Jeg har prøvet det flere gange. Så forstår man jo godt, at nogen har den holdning, at plantemad ikke smager af noget. Synd når “nogen” går glip af oplevelsen af skønne planteretter, som har både lækker tekstur og stor velsmag.
Her ser du TrueGeens krydderiserie:
Min reklamepolitik:
Jeg bliver nogle gange i løbet af et år kontaktet angående nye veganske produkter og spurgt, om jeg kunne være interesseret i at afprøve dem og dele mine erfaringer. Hver gang tager jeg nøje stilling til, om det er produkter, der passer overens med mit og bloggens værdisæt, før jeg siger ja. Jeg vælger selv, hvor meget opmærksomhed jeg vil skabe omkring produkterne. Jeg er helt bevidst om, at god omtale også er en god reklameform. Jeg omtaler kun produkter, hvor jeg har noget godt at sige. Det sker en sjælden gang, at jeg må melde tilbage til producenten, at deres produkt desværre slet ikke falder naturligt ind i mit univers.
Herhjemme har jeg ofte en drøftelse med yngste søn om, hvorvidt jeg skal kalde det reklame, når jeg laver et indlæg eller opslag som dette. Det kan være på bloggen, Facebook eller Instagram. Retorikken i at bruge ordet “reklame” eller “sponsoreret” kan hurtig opfattes som, at jeg er betalt af et firma til at reklamere for deres produkter. Hvilket jeg ikke er. Jeg støtter derimod meget gerne gode initiativer til at fremme og forskønne den plantebaserede livsstil. Jeg vil gerne bidrage til, at flere får lyst til og smag for grøn mad. Hvert grønt måltid tæller 🙂
Blandingskrydderier fra Truegreens:
Krydderierne fra TrueGreens landede i mit køkken lige før jul. De er landet i et køkken, hvor der i forvejen bliver brugt rigtig mange forskellige krydderier. Derfor blev alle glas straks sat op på min emhætte, dels for at være synlige og dels for at få en fair chance mod køkkenets vanlige krydderier. Spændende 🙂 Jeg elsker krydderier og vil gerne have meget smag i min mad 😀
TrueGreens krydderier er økologiske og prismæssigt konkurrencedygtige med andre økologiske krydderier som f.eks. Urtekram. TrueGreens tænker i bæredygtighed og har valgt glasemballage til deres krydderier. Glassene fyldes helt op med krydderi, hvilket jeg sætter stort pris på. Blandingskrydderier er praktiske, fordi man kan nøjes med at købe ét glas blandingskrydderi fremfor 5 krydderier, man selv skal dosere. Særlig smart når man finder nogle yndlingsblandinger.
I det følgende vil jeg vise nogle af de retter, jeg har lavet med krydderier fra TrueGreens, og jeg er slet ikke færdig med at afprøve og lege med de mange fine smagsblandinger. Der er links i teksten til mere information om hver af de anvendte krydderiblandinger.
Retter som er afprøvet:
Jordskokkesuppe er en af vores yndlings supper. Jeg udviklede på toppingen ved at komme kogte mungbønner ved porrerne og krydre med Grøntsags allround.
Grøntsags allround indeholder: Havsalt, sort peber*, hvidløgsflager*, løgflager*, paprika*, spidskommen*, citronskal*, chili* (*=Økologisk)
Suppen med denne topping smagte super godt. Jeg vil fremover bruge grøntsags allround til at krydre toppingen med. Find opskriften på jordskokkesuppe HER
Falafeltoast lavet af glutenfri rosmarinfoccacia, pesto lavet med Rød pesto mix, falafler skåret i skiver, vegansk skiveost fra Violife og sennep. Så meget et hit, at alt pesto mix krydderiet er brugt op 🙂
Rød pesto mix indeholder: Tomatflager*, paprikaflager*, havsalt, løgflager*, paprika*, hvidløgsflager*, persille*, sort peber*, chili*. (*= Økologisk)
Find opskriften på foccacia HER
Find opskriften på falafler HER
Har afprøvet en opskrift fra en ny bog, “En sund kvindekrop” af Anne van der Mervede. Super bog i øvrigt. Og en skøn suppe med bl.a. søde kartofler og shiitakesvampe, toppet med cashew-cremefraiche og et stort drys Tomatsalt. Tomatsalt bidrog positivt med skønhed, crunch og smag.
Tomatsalt indeholder: Havsalt, tomatflager*, paprikaflager* paprika*, tomatpulver*, sort peber* timian* persille*. ( *= Økologisk)
Mums! Elsker sandwich, og disse var rigtig gode. Lavet med glutenfri sandwichboller, mayonnaise, karrykikærtesalat, rucola, avocado, Avocado topping, rød peber og Sandwichkrydderi.
Sandwichene er afprøvet både med og uden krydderierne fra TrueGreens, og de sandwich, som fik ekstra krydderi vinder på større smag. Jeg blev faktisk overrasket over forskellen, hvilket får mig til at inkludere krydderierne i mine sandwich fremover. Du kan læse om krydderierne HER. Find opskriften på karrykikærtesalat fra “Madmedglød” HER
Derudover har jeg afprøvet Italiensk allround i en lasagne, hvor vi bedre kan lide lasagnen, når den er krydret, som vi plejer. Her kan blandingskrydderiet ikke konkurrere. Men krydderiet får nye chancer i andre italienske retter.
Jeg er typen, som aldrig går på kompromis med den gode smag, når jeg laver mad. Jeg er super positiv omkring TrueGreens blandingskrydderier, og glæder mig til at prøve, de krydderier, som jeg endnu ikke har prøvet.
5 Comments
Hejsa…… jeg har længe haft et godt øje til denne krydderserie. Jeg har bare lidt problemer med at finde ud af, hvor meget salt, der er tilsat krydderierne. Jeg har før været en stor saltelsker, men nu er det lykkedes mig, at få nedbragt mit forbrug væsentligt. På de krydderier, man køber i forretningerne, kan man jo se, og også smage, at blandingskrydderierne er tilsat en sror mængde salt…. kan du oplyse hvor meget salt disse krydderier indeholder?
Tak for din dejlige block…og rigtig god påske.
Mange hilsner fra Anne Høj 🐣🤗
Hej Anne
Dejligt spørgsmål. Jeg skriver lige til Annamaria fra TrueGreens og spørger 🙂
Hej igen
TrueGreens oplyser, at der gennemsnitlig er 15% salt i deres krydderier.
God påske til dig også.
Kærlig hilsen Helle 🙂
Hejsa
Håber ikke du tager mig det ilde op, men jeg har et spørgsmål, som ikke handler om maden.
Kan se du er i tvivl om, om det skal markeres som reklame eller ej, når du laver et indlæg som dette. Når du skriver at produkterne ‘landede’ i dit køkken – betyder det så at du fik dem tilsendt af firmaet , som gave, eller købte dem selv?
Markedsføringsloven er klokkeklar på det punkt. Hvis man får produkterne af det pågældende firma og viser dem frem – så er det reklame, hvad enten man får betaling for det eller ej. Forbrugerombudsmanden har været så venlig, at lave en gennemskuelig guide, lige her https://www.forbrugerombudsmanden.dk/media/49742/17-10423-20-gode-raad-til-influenter-om-skjult-reklame_m-billeder-3044183_1_1.pdf
Det er en jungle at finde rundt i alle de regler, men lige den der guide er til at forholde sig til 🙂
Mange hilsner
Malou
Hej Malou
1000 tak 🙂
Lige hvad jeg har brug for til at blive klogere på formidlingen af tilsendte produkter.
Jeg vil glæde mig til at læse guiden.
Kærlig hilsen Helle