Kakao overnigth oats er min nye forkælelses morgenmad til de travle arbejds morgener. Jeg elsker variation i min morgenmad, og laver den nok ca 1-2 gange om ugen.
Opskriften er fundet hos Johanne Mosgaard i hendes bog, “Grøn mad, grøn energi”. En dejlig bog, jeg varmt kan anbefale. Johanne driver bloggen Englerod og er en stor inspirationskilde til grøn mad.
Jeg afprøver ny mad hver uge. Jeg er fascineret af, at nogle opskrifter bare bliver hængende og kalder på at blive lavet igen og igen. Men jeg ved aldrig, hvornår jeg møder en favoritret. Jeg lavede denne kakao overnigth oats uden nogen forventning om, at den ville gribe mig. Tværtimod kakao-morgenmad er normalt ikke lige mig. BUM!! det gjorde den så 🙂 Min mand finder ikke samme nydelse ved “retten”, men på arbejds morgener laver vi alligevel hver vores morgenmad.
Kakao overnigth oats i billeder:
I skrivende stund ville jeg ønske, jeg havde taget billeder af alle de forskellige toppings, som jeg har afprøvet henover det sidste ½ år, siden jeg begyndte at lave denne morgenmad. Men på arbejds-morgener har jeg ikke lige tid til at fotografere.
Jeg ville ellers gerne have delt et flot billede af kakao-oaten toppet med friske danske jordbær, som var min absolut yndlingsversion i sommers. Eller med skønne blommer – men det må vente til næste sommer. Vinter og forår, hvor dansk frugt og bær ikke er i sæson, vil jeg toppe med yoghurt og jordbærskum med jordbær og dadler. Mit første forsøg med kakao-oats tilbage i april var nemlig med denne topping – og det var godt.
Kakao-oaten på billedet ovenfor har jeg spist her til morgen. Jeg var så heldig i går at finde en økologisk cantaloupemelon og økologiske druer i Rema. For mig er økologi et must. Jeg er også heldig, at haven har enkelte efterårs hindbær tilbage, som jeg kunne plukke friske til morgen.
Gør dig selv den tjeneste at spise på tværs af lagene i glasset. Prøv at få både kakao-oats, yoghurt, bær og nødder på skeen til de fleste mundfulde – det kan man næsten godt 🙂 Hvis du spiser ovenfra og ender med at spise ren havre-kakao-grød til sidst, er det ikke den samme nydelse. Gad vide, om det er det min mand gør 😉
Opskrift på Kakao overnigth oats:
Ingredienser
- 1½ dl havregryn
- 1 spsk chiafrø
- 1 spsk kakaopulver
- ½-1 spsk ahornsirup (kan undlades)
- 2 dl plantemælk
- 1-1½ dl planteyoghurt naturel (eller med smag - frit valg ;))
Topping
- Frugt og/eller bær (efter årstid og smag)
- Nødder eks. valnødder, paranødder... (eller andre nødder)
- 1 drys kakaonibs
Sådan gør du
- Dagen før: Bland havregryn, chiafør, kakao, ahornsirup og plantemælk. Rør i det af et par gange over et par min. Sæt glasset med låg i køleskabet til i morgen.
- Forbered evt toppingen til næste morgen, især en god ide hvis det er en "travl" arbejdsdags-morgen. Opbevar da det skårne frugt/bær i køleskabet og de hakkede nødder i et glas på køkkenbordet.
- Om morgenen: Kom yoghurt ovenpå de udblødte kakao-oats, og top med frugt, bær, nødder og kakaonibs.
- Hvis toppingen kniber med at kunne balancere ovenpå glasset. Kan du med fordel gemme noget af toppingen og tilføje det løbende, mens du spiser.
- Om vinteren køber jeg stort set aldrig friske bær eller eksotiske frugter.Lav evt en jordbærskum af frosne jordbær og dadler. Det er links til opskrift i opskriftsnoten.
Noter