Fødselsdagsbuffet på arbejde

Fødselsdagsbuffet til kollegerne

“Fødselsdagsbuffet til kollegerne” er endnu et indlæg om fejringen af min 60 års fødselsdag. Jeg er relativ ny på min arbejdsplads (2 år), og har jeg ikke oplevet så mange runde fødselsdage blandt kollegerne. Hvordan skulle jeg lige gribe det an? Jeg har jo altid lyst til at dele ud af min madpassion, og besluttede derfor,  at og jeg kunne fejre mig selv med kollegerne ved at lave frokost til os. Der er links til alle opskrifter i indlægget.

En hjemmelavet plantebaseret frokostbuffet, kommer man ikke sovende til. Jeg hyggede mig en hel dag i køkkenet d. 20. januar for at kunne servere frokost til kollegerne d. 21. januar. Resultatet blev en farvestrålende og glad frokostbuffet, som kollegerne heldigvis tog godt mod.

Menuen til fødselsdagsbuffet:

– Spinatroulader med læx
– Ærtetærte med tunFRIsalat
– HønseFRIsalat på rugbrød med ananas, karse og rød snackpeber
– Spidskålssalat med æbler, mandler og sesamfrø
– Chokoladedessert med granola
– Blondies med vindruer

Fødselsdagsbuffet på arbejde

fødselsdagsbuffet til kolleger
Fødselsdagsbuffet-mad til kolleger

Efter frokosten med kollegerne var jeg var fuldstændig høj af glæde og vellykket initiativ. Der var så meget overstrømmende begejstring og positivitet, at det gør jeg da helt sikkert igen. Skønt med deres nysgerrige åbne tilgang 😀

Links til opskrifterne:

Fødselsdagsbuffet på arbejde

Spinatroulader med læx:

Spinatroulader med læx
Spinatroulader med læx

Jeg rullede rouladerne hjemmefra med planer om at skære og pynte dem på stedet. Rullerne flækkede  lidt og til en anden gang, vil jeg fylde, rulle og skære dem på stedet. Smagen fejlede dog ikke noget.

spinatroulader
spinatroulader

Ærtetærte med tunFRIsalat:

Vegansk ærtetærte
Glutenfri, hvis tærtebunden laves glutenfri (Link til tærtebund i opskriftnoten)
Fyldet passer til et stort tærtefad på 28-30cm
Se opskriften
Vegansk ærtetærte

Find opskriften på tunFRIsalat hos “Kærlighed og kikærter” HER

Denne kombi af ærtetærte og tunFRIsalat er altid en vinder. Tærten smager super godt koldt og kan forberedes i god tid og evt. fryses. “Tunsalaten” kan sagtens laves et par dage før.

HønseFRIsalat:

HønseFRIsalat
Klassisk mayonnaisesalat.
Opskriften er inspireret af Mikuna Århus.
LikeMeat Bites er lavet på basis af sojaprotein.
Se opskriften
HønseFRIsalat

Klassisk mayonnaisesalat i vegansk version. “Måske er det slet ikke så slemt at skulle undvære kød?”

Spidskålssalat:

Spidskålssalat med æbler, sesam og mandler
Denne spidskålssalat er en af de mest populære opskrifter på bloggen. Let, frisk og syrlig salat med knas af mandler - og så kan ristede sesamfrø noget magisk.
Se opskriften
Spidskålssalat med æbler, mandler og sesam

Skal – skal ikke medbringe en kålsalat?
Heldigvis gjorde jeg det, og den blev spist op.
Spidskålssalaten er den mest opsøgte af bloggens opskrifter.

Chokoladedessert:

Vegansk chokoladedessert med mynte
Glutenfri ved brug af glutenfri havregryn. Opskriften er inspireret af "Green Kitchen Stories" og hentet fra deres bog "Green Kitchen Smoothies". Jeg har tilføjes 4 dadler til deres opskrift. I indledningen til opskriften står: "Desserten er fyldig, så portionerne må gerne være små. Chokoladegranolaen kan naturligvis erstattes af enhver granola, du har i køkkenskabet - det får det hele til at gå endnu hurtigere"
Se opskriften
Vegansk chokoladedessert med mynte

I følge opskriften skal man komme mynte i chokoladedesserten, men det undlod jeg. Desserten kommer let til at smage ret “after-eight”-mynte-agtig, hvilket nogen ikke bryder sig om..

Blondies:

Chokoladeblondie med valnødder
Glutenfri. Der bliver ca. 18 små stykker. Kan også bruges som energibar. Børn vil måske helst undvære valnødderne?
Se opskriften
Chokoladeblondie med valnødder og røde vindruer

Blondies af kikærter er valgt, fordi det er en af vores klassikere, som også altid er en vinder. Den kan forberedes og fryses samt holde sig frisk i flere dage.

Fødselsdagsbuffet på arbejde
Så er der serveret. Værsgo at tage..

Endnu en dejlig fødselsdags fejring 😀

Del indlægget:

Kommentér

Efterlad den første kommentar

Lignende Indlæg