Falafelwurst

Falafelwurst

Falafelwurst

Ret: Falafel, Hotdog, Pølse
Keyword: Glutenfri
Antal: 25 stk
Glutenfri. Falafelwurst er et bud på en sund vegansk pølse, f.eks til hotdog. Portionen giver 25-30 stk.

Ingredienser

  • 400 g tørrede kikærter (svarende til en pose.)
  • 200 g optøede ærter (kan udelades)
  • 1 dl jomfru olivenolie
  • 1 dl koldt vand
  • 4 tsk friskpresset citronsaft/citrusuniversal
  • 2 små løg
  • 4-6 fed hvidløg
  • ½-1 rød chili (Obs hvor stærk den er)
  • ca 50 g persille (finthakket)
  • 2 tsk karry
  • 2 tsk koriander
  • tsk sennepspulver (eller 1 spsk sennep)
  • 2 tsk røget paprika
  • 2 tsk havsalt
  • 4 spsk Tamari (sojasauce)
  • Friskkværnet peber
  • 3 spsk maizena (eller anden majsstivelse)
  • 3 spsk loppefrøskaller (Urtekram eller HUSK)
  • 3 spsk chiafrø

Sådan gør du

  • Sæt tørrede kikærter i blød i koldt vand 8-10 timer, eller natten over. Hæld vandet fra de iblødsatte kikærter. (De skal IKKE koges først!!)
  • Falafelwurst
  • Hvis du bruger minihakker og stavblender, fremfor foodprocessor, kan det være en stor fordel at hurtighakke kikærterne som det første.
    Falafelwurst
  • Tilføj ærter. olivenolie, vand og citronsaft. Blend med en stavblender eller en foodprocessor.
    Falafelwurst
  • Falafelwurst
  • Herefter kan resten af ingredienserne røres i ved håndkraft.
  • Hak og tilsæt meget finthakket løg, hvidløg, chili og persille. Tilsæt resten af ingredienserne og rør det hele godt sammen. Lad farsen hvile 20-30 minutter.
    Falafelwurst
  • Smag til men vær opmærksom på, at smagen er lidt speciel. Du skal kunne smage den røgede paprika.
  • Form farsen til pølser. Dette gøres nemmest ved at benytte et stykke bagepapir eller madpapir ved siden af pladen. Form først en aflang klat fars på papiret og tril herefter til ønsket størrelse pølse. Flyt pølsen over på en bageplade med bagepapir. Kan også formes og trilles direkte på bagepladen, men det sviner lidt (ses i ve. række på billedet 😉 ).
    Falafelwurst
  • Bages i ovnen ved 180 gr varmluft i alt 20 min. Først 10minutter på den ene side, hvorefter de vendes og bages 10 minutter på den anden side.
  • Spises f.eks som hotdog, hvor de kan varmes op på en pande i lidt olie og opnå lidt sprødhed. - Dog ingen knæk 😉
    Falafelwurst i hotdog
  • Velbekomme
    Falafelwurst i hotdog

Noter

Ærterne kan erstattes af 200 g bagt sød kartoffel.
Man kan sagtens nøjes med kikærter og undlade både ærter og sød kartoffel.
"Pølserne" kan opbevares i køleskab 5-7 dage og kan også fryses.
Du kan finde en opskrift på hjemmelavet ketchup HER
Du kan finde en opskrift på hjemmelavet remoulade HER
Du kan finde en opskrift på falafler HER
Hvis du, (som jeg tit gør) vil lave falafler og samtidig en mindre portion pølser, kan du følge falafelopskriften og undlade spidskommen. Tag 1/3 af farsen fra, kom herefter spidskommen i den store portion, og bag dem som falafler. Den lille portion tilsættes ekstra karry, sennep, røget paprika og 1 spsk maizena, 1 spsk loppefrøskaller, 1 spsk chiafrø, røres godt, hviler 20 minutter, formes til pølser og bages som angivet i denne opskrift.
Har du prøvet opskriften?Nævn @veganermor.dk på instagram!

Veganermors Veganske Tærter
Få min e-bog!

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få Veganermors Veganske Tærter

Invalid email address
Der kan gå lidt tid, før du får mails (bekræftelse + download link). 
Du kan afmelde nyhedsbrevet til enhver tid. 

Kommentér

Opskrift Vurdering




Navigate