Antal: 4
Glutenfri ved brug af glutenfri mel. Skiver af aubergine, som paneres og bages i ovnen. Super lækker til vegansk stjerneskud. Kan spises i sandwich, som pålæg på rugbrød til kartofler og persillesovs og på mange andre måder. Opskriften er inspireret af Ditte Gad fra bogen "Vegansk til højtider og fest".
Ingredienser
- 1 aubergine (1 cm skiver på langs)
- 80 g kikærtemel
- 1 tsk røget paprika (sød) (Mindre hvis den er "hot".)
- 1 chili (finthakket)
- 1½ dl neutral sojamælk
- ½ tsk salt
- 75 g hasselnødder (finthakket)
- 2 spsk rugmel - eller glutenfri mel (kan udelades)
Sådan gør du
- Vask auberginen, og skær den i skiver a 1 cm på langs.
- Drys skiverne med salt og lad dem trække 5 min. Dup herefter den overskydende væske fra auberginen af med et rent klæde.
- Hak hasselnødderne i en minihakker - tilsæt evt 2 spsk mel for at strække paneringen. Hæld hasselnødderne ud på en flad tallerken af to omgange.
- Rør kikærtemel, røget paprika, finthakket chili, salt og sojamælk sammen til en lidt tyk dej. Vælg en Tallerken eller flad skål, hvor aubergineskiven kan dyppes i.
- Vend aubergineskiverne i kikærtedejen..
- ...og herefter forsigtigt i hasselnødderne.
- Læg skiverne på en bageplade med bagepapir.
- Bages i 20 minutter midt i ovnen ved 230 grader - almindelig ovn, eller 210 grader varmluft.
- Kan serveres på en håndmad.
- Eller som en del af et stjerneskud - eller bare som de er f.eks. med kartofler og persillesovs 😉 eller pastasalat.
Noter
Det kan være lidt svært at få nødde-raspen til at slå til. Tilsæt derfor evt. 2 spsk rugmel eller glutenfri mel og doser gerne raspen af to omgange.
Smager dejligt både varm og kold - og i madpakken er det ren luksus 😉
Smager dejligt både varm og kold - og i madpakken er det ren luksus 😉
Har du prøvet opskriften?Nævn @veganermor.dk på instagram!
2 Comments
Tak for mad.. Lækkert… Og jeg er sikker på at man kan lave nødderasp og soyamælk dyppelsen en dag eller 2 i forvejen. Så er det super nemt at lave. Tak for god opskrift
Hej Lykke
Velbekomme og tak for din søde kommentar 🙂
Nødderaspen kan laves på forhånd. Selve dyppelsen, tror jeg er bedst at lave på dagen.
Kærlig hilsen Helle