Rigtig godt nytår til alle besøgende her på bloggen. Det er altid skønt at tage hul på et nyt og friskt år. Jeg tager hul på 2022 med drømme og forventninger om berigende oplevelser og samvær med skønne personer. Jeg drømmer, som altid, om endnu mere skøn plantemad og har et stort ønske om at kunne inspirere nogle dejlige mennesker til at spise endnu mere plantebaseret for den gode smag og følelse i kroppen, for klimaet og dyrene.
Flere end 2000 personer er lige nu igang med at tage klimaudfordringen, hvilket indebærer at spise plantebaseret i 22 dage. Deltagerne kan følge lækre madplaner, får daglige mails med opskrifter og inspiration samt bliver en del af et fællesskab med øvrige deltagere. Man kan også deltage uden at gå 100% plantebaseret. Stor anerkendelse herfra både til deltagerne og arrangørerne.
Status på 2021 og ønsker for 2022:
Min vanlige nytårsstatus for bloggen kommer til februar 😉
Min mand og jeg har nemlig aftalt at udskyde vores nytår og nytårsfortsæt til februar i år. Jeg fylder rundt her i januar og har dedikeret hele måneden til min runde fødselsdag 😀 Den store fest udskyder jeg dog til 2023, hvor min mand også runder. Her i januar har jeg inviteret til 5 små fejringer (naboer, yollegaer, kollegaer, børnene og søskende) Små forskellige madprojekter med et mindre antal dejlige mennesker omkring bordet, som jeg glæder mig vildt meget til.
I ventetiden vil jeg dele små simple indlæg med enkle opskrifter og en let energi. Fødselsdagene og al den dejlige mad, som vi laver og serverer vil også blive delt, og måske først til februar.
Lige lidt billeder fra 2021 til at blive lækkersulten af:
Jeg glæder mig SÅ meget til at opdage endnu flere skønne plantebaserede måltider. Eksperimentere, smage, spise og dele de aller bedste opskrifter her på bloggen. MUMS! og jeg glæder mig tydeligvis også til sommerhalvåret og dets muligheder for lette farverige måltider. Jeg lover, jeg vil dele opskrifter på de retter, der er vist på billederne.