Vegansk kikærtesalat

 

Veganermors Veganske Tærter
Få min e-bog!

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få Veganermors Veganske Tærter

Invalid email address
Der kan gå lidt tid, før du får mails (bekræftelse + download link). 
Du kan afmelde nyhedsbrevet til enhver tid. 
Vegansk kikærtesalat - en hverdagssalat

Vegansk kikærtesalat

Ret: Hovedret, Salat
Keyword: Glutenfri
Antal: 4
Glutenfri, hvis tilbehøret - det ristede brød og evt. pesto - er glutenfri

Ingredienser

  • 1 hjertesalat (eller ½ spidskål, eller hvidkål)
  • ½ bakke ruccola
  • 1 rød peber
  • 1 lille rødløg
  • 1 håndfuld tørrede abrikoser (groft skåret)
  • 1 håndfuld tørrede tranebær (eller svedsker)
  • 1 håndfuld pinjekerner eller grofthakkede valnødder (ristet på panden)

Ristede kikærter / Ingrid ærter

  • 1 ds kikærter (eller 300g selvkogte, evt Ingrid ærter)
  • 1 spsk Tamari (eller kinesisk soja)
  • 1 spsk olivenolie
  • lidt salt

Dressing

  • 2 spsk olivenolie (eller rapsolie)
  • 2 spsk æblecidereddike
  • lidt salt

Sådan gør du

  • Start med at riste kikærterne/Ingrid ærterne: Bland ærter, olie, soja og salt. Lad det trække mens ovnen varmes op.
    kikærtesalatingredienser
  • Bred ærterne ud på en bageplade med bagepapir. Bag 15 - 20 minutter ved 180 grader varmluft.
    Ristede kikærter
  • Kom de ristede ærter på en tallerken og køl dem af.
  • Skyl, slyng og snit salat / spidskål fint.
  • Skyl, slyng og snit ruccola
    Salat
  • Skær løg og peberfrugt i små tern, og kom det ved.
    Til kikærtesalat
  • Rør dressingen sammen. Kom den i salaten og bland godt.
    Til kikærtesalat
  • Drys groft skårne tørrede abrikoser og tørrede tranebær ud over salaten.
  • Kom de ristede, afkølede kikærter/Ingrid ærter ovenpå.
  • Rist pinjekerner, eller groft skårne valnødder på en tør hed pande.
  • Top salaten med ristede pinjekerner / valnødder
    Kikærtesalat
  • Salaten smager også utrolig dejlig i en kål-version, hvor hjertesalaten erstattes af spidskål, hvidkål, rødkål eller en blanding - hvad har du af rester 🙂
    Kikærtesalat
  • God appetit!
    Kikærtesalat

Noter

Kikærterne kan udskiftes med danske Ingrid ærter.
Om sommeren bruger vi lettere salater. Det kan være hjertesalat, romainesalat, krølsalat, blandet babysalat, spinat og lignende - gerne en blanding. Efterår, vinter og forår bruger vi spidskål eller hvidkål. Man kan sagtens tilføje sommerspidskål til salaten om sommeren også.  Faktisk kan man gøre lidt, hvad man har ingredienser og lyst til 🙂 Vi kommer ruccola i salaten hele året. Ruccola-bladene giver kikærtesalaten noget karakter og sunde bitterstoffer. Hvis man ikke bryder sig om ruccola - måske netop på grund af bittersmagen - så giv den alligevel en chance i denne salat men kom lidt mindre i 🙂
Har du prøvet opskriften?Nævn @veganermor.dk på instagram!

Kommentér

Opskrift Vurdering




Navigate