En sandwich med bund og top af bagte aubergineskiver, fyldt med salat, tomat, avocado og en cashewnødde-mayonnaise. Serveret på en tallerken med masser af grønt og frugt som tilbehør.
Se det er en rigtig sommerfrokost!
Før “veganertiden” kom vi en skive røget laks i sandwichen. Men det behøves slet ikke.
Den smager super godt og ligger let i maven i denne veganske version. 🙂
Tilbehøret kan være lige, hvad man har i køleskabet. Selv går jeg efter et boom af forskellige farver og smage. Tallerkenen på billedet er anrettet med gulerodsstave, agurkestave, rød peber i strimler, grønne asparges, samt et lille bæger sort bønne humus som dip til grøntsagsstavene og saltmandler. Det kunne også være blegselleri, radisser, oliven, kiwi, melon, jordbær, kirsebær… etc.
Dip til grøntsags-stængerne kommer jeg kun på, når jeg har en rest humus eller pesto i køleskabet. Ellers kan det sagtens undværes.
Jeg kan personlig godt lide at gøre tallerkenen overdådig.
Lige netop denne tallerken vejede jeg, da jeg lavede den. Den indeholder tæt på den anbefalede dagsration af grønt og frugt; nemlig 550g. Så udover at smage fantastisk, smager den af god samvittighed 🙂
Den nemme version: Hvis du har en pesto, mayonnaise eller færdig dressing i dit køleskab, så brug det til at smøre på aubergineskiven i stedet for cashewnødde-mayonnaise.
Opskrift på vegansk aubergine-sandwich :
Ingredienser
Aubergine-sandwich
- 1 aubergine
- lidt blandet salat
- 1 avocado
- 1 tomat
- Lidt honning melon (i tynde skiver eller anden melon)
- lidt vegansk mayonnaise eller pesto (eller cashewnødde-mayonnaise)
Cashewnødde-mayonnaise
- 50 g cashewnødder (lægges i blød i vand natten over)
- 2 spsk citronsaft/citrusuniversal
- 1 fed hvidløg (presset)
- 1 gul peber (skåret i små stykker)
- 1-2 spsk olivenolie
- salt og peber
- ½ spsk æblecidereddike
- 1 tsk agavesirup
Sådan gør du
Aubergine-sandwich
- Rengør auberginen og skær den i cirka 1 cm tykke skiver på langs. Pensl med olie og drys med salt og peber.
- Læg aubergineskiverne i på en bageplade, foret med bagepapir og bag dem i cirka 25 minutter ved 160 grader. Du kan også grille skiverne eller stege dem på panden i ekstra jomfruolivenolie.
- Mens auberginerne er i ovnen ( jeg lavede saltmandler samtidig). Gøres fyld og tilbehør klar.
- Lad aubergineskiverne køle af, smør dem med et tyndt lag mayonnaise eller pesto. Evt. cachewnødde-mayonnaise, hvis det er det, du har valgt.
Cashewnødde-mayonnaise
- Blend cashewnødder med hvidløg, peberfrugt, citronsaft og olie.
- Smag til med sirup, salt og æbleeddike.
Bygning af aubergine-sandwich
- Klar til at samle
- Smør med mayonnaise eller pesto og læg salat og avocado på
- herefter tomat,
- melon og evt. mere pesto eller mayonnaise
- Slut af med en skive bagt aubergine. Pynt evt. sandwichen. Velbekomme.
- Det er en sandwich til at spise med kniv og gaffel. Vi bruger gril-kniv.