Havemandens pie – vegansk efterårsmad

Havemandens pie er en solid og mættende ret. Rigtig efterårs og vintermad. Den består af årstidens grøntsager. Retten kan varieres efter humør og køleskabets indhold.
Havemandens pie er helt enkel: Forskellige grøntsager skæres i tern, svitses  og tilsættes  baked beans og krydderurter. Blandingen hældes i et ovnfast fad og bages med et låg af kartoffelmos. Retten kan med fordel serveres med en kålsalat eller dampet broccoli.

Havemandens pie er en ret, jeg jævnligt lavede i 80’erne og starten af 90’erne. Retten har ligget i dvale i mange år, hvor børnene var mindre og ikke have så meget fidus til så mange synlige grøntsager, som der er i denne ret. Opskriften var næsten gået i glemmebogen, indtil jeg besluttede mig for definitivt at få sorteret i opskriftmappen og kasseret alle de opskrifter, som ikke længere er relevante i vores veganske køkken.
Det eneste, som adskiller denne ret fra at være vegansk, er et æg og lidt mælk i kartoffelmosen. Derfor besluttede jeg, at jeg ville afprøve, om ægget eventuelt bare kan undværes, og om retten stadig smager godt nok til at være med i den nuværende opskriftsamling, hvor kun det bedste får lov til at være med. Svaret er to gange ja 🙂

Kartoffelmosen, som danner låg på pien, har jeg valgt at lave af søde kartofler. Jeg kunne lige så godt have valgt almindelige kartofler. Jeg har tilføjet proteiner til kartoffelmosen i form af røde splitlinser, og genialt nok har de røde linser og de søde kartofler samme farve.
Ved at undlade æg og mælk i kartoffelmosen, bliver retten mindre proteinrig. Derfor valgte jeg at forsøge, hvordan det ville være med linser i stedet. Jeg må sige, det fungerer rigtig godt.
Jeg tænker dog, at hvilken som helst type linse vil kunne bruges i hvilken som helst type kartoffelmos. Hvis du vælger grønne linser og almindelig kartoffelmos, vil det give retten et andet farvespil og karakter, men smagen og sundhedsværdien forringes ikke.

Havemandens pie er ikke en særlig fotogen ret, og det skal man ikke lade sig snyde af. Den smager ligeså dejligt, som den mætter godt 🙂

Havemandens pie
Havemandens pie serveret med spidskålssalat

Opskrift på havemandens pie:

Havemandens pie
Print Recipe
Glutenfri. Retten er til 6 personer, når der serveres en solid salat til 🙂
Antal personer
6
Antal personer
6
Havemandens pie
Print Recipe
Glutenfri. Retten er til 6 personer, når der serveres en solid salat til 🙂
Antal personer
6
Antal personer
6
Ingredienser
Kartoffelmos
Antal personer:
Instruktioner
  1. Start med at lave kartoffelmosen. Kog kartoffelternen i usaltet vand, til de er møre, hæld vandet fra og pisk mosen med de øvrige ingredienser. Skyl og kog linserne i ca 10 minutter i 4 dl letsaltet vand, hæld overskydende vand fra. Bland de kogte linser i mosen.
    Mos af søde kartofler
  2. Mos af søde kartofler
  3. Imens ordnes grøntsagerne: Hak løgene og svits dem i jomfrukokosolie nogle minutter.
  4. Tilsæt de resterende grøntsager - skåret i stykker - og lad det småsnurre under låg i 15 minutter. Rør i gryden en gang imellem.
    Havemandens pie
  5. Tilsæt baked beans, tomatkoncentrat og krydderier. Bland det hele godt og smag til med salt og peber.
    Havemandens pie
  6. Kom grøntsagsblandingen i et smurt ovnfast fad.
    Havemandens pie
  7. Fordel mosen over grøntsagerne.
    Havemandens pie
  8. Sæt fadet i oven ved 185 grader varmluft (200 grader almindelig ovn). Bag retten 35-45 minutter. Lad den evt. hvile 5 minutter inden servering.
    Havemandens pie
  9. Serveres med en god kålsalat, dampet broccoli eller andet grønt.
    Havemandens pie
Recipe Notes

Af grøntsager kan du vælge, hvad årstiden eller køleskab / fryser har at byde på 🙂

2 Comments

  1. Hej 🙂
    Sikke en skøn blog du har og med så mange lækre opskrifter som jeg bliver så inspireret af at se på:)
    Denne pie må jeg prøve at lave men jeg er i tvivl om mængden af linser og hvilken slags….?
    Betina

    • Helle Reply

      Hej Betina
      Tak for din søde kommentar 🙂
      Og godt du gør mig opmærksom på, at jeg har glemt at skrive linserne ind i opskriften. Det får jeg lige gjort med det samme.
      Jeg har prøvet både med 1 og 2 dl linser i opskriften og begge dele fungerede godt. Jeg vælger at skrive 1½dl ind i opskriften.
      Har selv kun prøvet røde splitlinser i søde kartofler. Men forestiller mig at andre typer linser sagtens kan bruges ligeså vel, som du kan lave mos af almindelig kartofler.
      Tak for hjælpen 😉
      Kærlig hilsen Helle

Kommentér

Navigate