Antal: 4
Dejen er lavet af kæmpedurum, kamut, og er ikke glutenfri. Dejen er Inspireret af Englerod. Der bliver 4-6 durumruller. Link til falaffelopskrift sidst i opskriften.
Ingredienser
- 3 dl lunken vand
- 10 g gær
- 1 tsk havsalt
- 1 lille rødbede
- 4 spsk ekstra jomfruolivenolie
- 1 spsk kokossukker (eller rørsukker)
- ca 500 g durummel (gerne fuldkorns, vi bruger kamutmel.)
Fyld til durum
- 1 portion falafler
- romainesalat (eller anden grøn salat)
- tomater
- agurker
- dressing (efter frit valg)
Sådan gør du
- Start med dejen:
- I en skål røres gæren ud med salt og lunken vand.
- Olivenolie og sukker tilsættes.
- Rødbeden skrælles, rives fint og røres med i skålen.
- Tilsæt herefter rigeligt med mel under omrøring, indtil dejen kan æltes med hænderne.
- Drys rigeligt med mel på et rent bord og ælt dejen godt igennem med hænderne, indtil den er smidig og homogen.
- Har du en røremaskine, kan du også ælte dejen deri et godt stykke tid.
- Lad dejen hæve tildækket i en skål ved stuetemperatur en times tid.
- Mens dejen hæver, gøres fyldet klar.
Bagning af durumruller
- Del dejen i 5-6 kugler dej. Rul hver kugle ud til en tynd "pizzabund" og bag dem ved 200 grader varmluft eller 225 grader alm. ovn i 5 minutter.
- Tages ud og fyldes med det samme. Vi brugte bagepapiret til at holde rullen sammen med.
- Serveres efterhånden, som de er lavet 🙂
Noter
Du kan finde en opskrift på skønne falafler efter månebarnets opskrift HER
Rødbededurum-dejen kan laves dagen før og overnatte i køleskabet.
Falaflerne kan også laves på forhånd og varmes, når de skal spises.
Næste gang, vi laver durumruller, vil vi lave vegansk coleslaw og komme i durumrullen sammen med falafler i stedet for grønsalat, tomater, agurk og dressing. Jeg forestiller mig, at det vil være super godt. Du kan finde en opskrift på vegansk coleslaw HER

Har du prøvet opskriften?Nævn @veganermor.dk på instagram!