Vegansk dessert tapas med bananis og rødbedekage

Kreation af desserter er min store udfordring. For 5 år siden tog jeg en beslutning om at undværre sukker og hvedemel. Efter 3 måneder var jeg afvænnet og helt uden trang til sukkersøde sager.
Jeg har ikke set nogen grund til at spise det siden, og jeg springer som regel desserten over.
En sjælden gang imellem beslutter jeg mig dog for at lave dessert.
Til vores tapas-arrangement med min mands kolleger har vi besluttet at lave en desserttallerken. Bananis er vores yndlings dessert og et sikkert es i ærmet. Jeg har over vinteren sværmet lidt for opskriften på en rødbedechokoladekage fra Anette Harbech Olesens bog “MAD – kunsten at spise godt og leve sundt”. Uden dog at bage den.
Nu har jeg bagt den, 🙂 og familien er blevet udsat for – som generalprøve – en tallerken med bananis, rødbedekage og vandmelon. Det blev super godt. Den er enstemmigt valgt som servering til vores gæster. Vandmelonen smager lidt tamt i dette selskab men ser godt ud på tallerkenen, og vi supplerer med lidt blåbær på dagen.

Vegansk desserttallerken med bananis, rødbedekage og vandmelon
Bananis, rødbedekage og vandmelon

Opskrifter på bananis og rødbedekage

Bananis

Vegansk bananis

Ret: Dessert, Is
Antal: 4
Gluten og sukkerfri. Bananerne er det bærende element i bananisen og det, der gør isen sød og softice-agtig. Så der skal være mest banan. Frugt og bær kan varieres efter smag.

Ingredienser

  • 4-6 modne bananer
  • 1/4 moden mango
  • 1 håndfuld bær (evt. blandede frosne )
  • mandelmælk (eller anden plantemælk)

Sådan gør du

  • Frys bananerne i skiver lagt i et lag i en frysepose. Skal fryses senest dagen før og kan fryses i god tid. Bananerne kan med fordel være overmodne. Så indeholder de nemlig mere sødme.
    Bananer til at fryse
  • Desserten laves kort før, den skal serveres.
  • Skræl og skær mango i tern. (Kan gøres i god tid)
  • Tag bananer og bær op af fryseren og lad dem tø 5-10 minutter
    Frugt og bær til bananis
  • Kom al frugt og bær i en blender og tilføj lidt mandelmælk. Blend og tilføj evt. mere mælk, til blenderen får fat. Stop blenderen og tryk frugten ned nogle gange, hvis det er nødvendigt.
  • Når det hele er ensartet blendet, er isen klar til servering.
    Bananis på desserttallerken

Noter

Beregn 1-2 bananer pr person og juster det øvrige frugt og bær derefter. Til tapas beregner jeg mindre, og hvis det er en selvstændig dessert, og hvis det er vores unge voksne børn, som jeg serverer for, så laver jeg kæmpe meget, og der bliver altid spist op 🙂 Prøv dig frem.
Har du prøvet opskriften?Nævn @veganermor.dk på instagram!

 

Veganermors Veganske Tærter
Få min e-bog!

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få Veganermors Veganske Tærter

Invalid email address
Der kan gå lidt tid, før du får mails (bekræftelse + download link). 
Du kan afmelde nyhedsbrevet til enhver tid. 
Vegansk dessert med bananis, rødbedekage og vandmelon

Vegansk rødbedekage

Ret: Dessert, Kage
Keyword: Glutenfri
Antal: 12 som tapas
Opskriften er fra bogen "MAD" af Anette Harbech Olesen. Jeg har gjort den vegansk ved at udskifte æg med hørfrøslim. Kagen er glutenfri.

Ingredienser

  • 50 g jomfrukokosolie
  • 50 g kokossukker
  • 100 g hørfrøslim
  • 75 g chokolade 70% (jeg bruger 92%)
  • 2 store rødbeder
  • 50 g mandler
  • 50 g fuldkornsrismel
  • 2 tsk bagepulver
  • 1 tsk ren vaniliepulver
  • 1 spsk stærk kaffe
  • 1 knsp salt

Pynt

  • kokosmel
  • rødbedesaft

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 180 grader
  • Skræl rødbederne og riv dem fint på et rivejern. Tag lidt saft fra (ved at presse revet rødbede med hænderne) til at farve kokosmelet, som kagen skal pyntes med.
    Revet rødbede og kokosmel med rødbedesaft
  • Smelt chokoladen over vandbad eller i mikroovn
  • Hak mandlerne til mel
  • Pisk jomfrukokosolie, kokossukker og hørfrøslim sammen - forvent ikke nogen særlig konsistens, da hørfrøslim opfører sig anderledes end æg. Men pisk alligevel en rum tid 😉
  • Kom smeltet chokolade i og rør det sammen
  • Vend de øvrige ingredienser i med en spatel
  • Smør en lille springform eller tærteform. Jeg brugte en lille tærteform - 23 cm i diameter. Hæld dejen i - tryk den ud.
    Rødbedekagedej
  • og bag den ved 180 grader i en halv time, til den er gennembagt. Jeg gav den 5 min ekstra.
    Bagt rødbedekage
  • Serveres kold. Drysset med kokosmel, der er vendt i rødbedesaft.
    Pyntet rødbedekage

Noter

Hørfrøslim laves ved at koge 50 g hørfrø med ½l vand i 5 minutter under omrøring. Kom herefter massen gennem en finmasket sigte, så slimet sigtes fra, brug en ske til at "presse" så meget slim som muligt gennem sigten. Slimet bruges afkølet (skal være helt koldt), og 50 g slim svarer til 1 æg. Hørfrøene kan kommes i bagværk.
Har du prøvet opskriften?Nævn @veganermor.dk på instagram!

2 Comments

  1. Hvor ser det bare vildt lækkert ud. Gætter på det bliver ren nydelse og at I bliver dejligt mætte – uden at gå kompromis på nogen måde. Sådan 🙂

    • Helle Reply

      Hej Gitte
      Tak for din kommentar 🙂 Du har ret i dit gæt. En af gæsterne kommenterede på, hvor meget hun havde spist, og hvor godt hun alligevel havde det i sin krop uden hverken overmæthed eller oppustethed. Håber du får lavet bananisen til din familie. Hilsen Helle

Kommentér

Navigate