Antal: 2
Glutenfri. Opskriften er inspireret fra Aarstidernes veganske måltidskasse. Aarstiderne skriver i en "køkkennote": Quinoa er et lille frø, som tilhører gåsefodfamilien, der også tæller spinat, sølvbede, røbede og sukkerroe. Quinoa findes i mange farver. Du skal nyde et mix af hvid rød og sort quinoa. Quinoa er meget sundt og indeholder op til 50% mere protein end andre korn. Det gør den til en vigtig og fyldestgørende proteinkilde.
Ingredienser
- 1 dl quinoa (gerne blandet f.eks. hvid og sort/rød)
- 1 rødløg (i smalle både)
- 1 peberfrugt (i smalle både)
- 1 bakke cocktailtomater (halverede eller hele cherrytomater)
- ½ chili (finthakket)
- ½ citron
- 1 fed hvidløg (presset)
- olivenolie (til pensling og dressing)
- salt, peber
- lidt kokossukker /rørsukker
- evt Ristede kikærter (Kan tilføjes for ekstra protein)
Topping
- 1 stor håndfuld rucola (skyllet og skåret)
- 1 moden avocado (i tern)
- løgtop (fintsnittet, hvis du bruger friske løg)
- 1 spsk æblecidereddike
- 1 lille håndfuld mandler
- 1 spsk sesam
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 185 grader varmluft, og sæt vand over i elkedlen til quinoa.
- Skyld og klargør grøntsagerne.
- Skyl quinoaen grundigt. Kom quinoaen i en gryde, overhæld med 2 dl kogende vand og tilsæt salt. Kog under låg i 10 minutter, og lad trække under låg i 5 minutter.
- Kom rødløg, peberfrugt og tomater på en plade med bagepapir, dryp/pensl med olivenolie og drys med finthakket chili, salt, peber og lidt sukker.
- Kom også citronen på pladen, samt mandler og sesam i en lille skål til ristning.
- Mandler og sesam tages ud af ovnen efter 8-10 minutter. Grøntsager og citron bager videre ialt 12-15 minutter til de er møre og gyldne.
- Rør en dressing af lun citronsaft, presset hvidløg, 1 spsk ekstrajomfruolivenolie, salt og peber.
- Kom de bagte grøntsager på et fad /i en skål.
- Tilsæt kogt quinoa.
- Vend de bagte grøntsager med quinoa og dressing og smag til. Anret på et serveringsfad eller i portioner.
- Bland rucola, avocado, evt. frisk løgtop og æblecidereddike.
- Top quinoasalaten med denne blanding. Drys med mandler og sesam.
- Vebekomme 🙂
Noter
Denne lune quinoasalat toppet med rucola og avocado smager helt fantastisk. Den bliver helt sikkert sommerens hit og gæsteservering hos os 🙂
Har du prøvet opskriften?Nævn @veganermor.dk på instagram!