Veganske fiskefileter

Veganske fiskefiletter

Veganske fiskefileter

Ret: Hovedret
Keyword: Glutenfri
Antal: 4
Panerede pastinakker. Også kaldet krigsfisk eller fredsfisk.
Glutenfri ved brug af glutenfri rasp.
Opskriften er inspireret af "Månebarnet".

Ingredienser

  • 300 g store pastinakker
  • 2 dl kikærtemel
  • 2-2½ dl vand
  • ½ tsk karry
  • 1 knivspids røget paprika
  • 1 fed hvidløg
  • 2 tsk havsalt
  • peber
  • rasp til panering (f.eks. glutenfri rasp fra REMA)
  • Fedstof til stegning (f.eks. olivenolie eller kokosolie)

Sådan gør du

  • Pastinakker
  • Skræl pastinakkerne og skær dem i ca. ½ cm tykke skiver på langs. Endestykkerne vil selvklart ikke blive så lange, men smager ikke ringere af den grund.
    Pastinakker
  • Bag skiverne ved 200 grader i ca. 10 minutter i ovnen. Jeg bager dem gerne uden olie, da jeg synes dejen har lettere ved at sidde fast på de bagte pastinakstykker når de er tørre og oliefrie.
    Bagte pastinakker
  • Mens pastinakkerne bages, blandes dejen, de skal dyppes i inden paneringen. Den er ganske simpel. Kikærtemel, vand og krydderier. Den skal være tyk som en pandekagedej.
  • Vend først de afkølede pastinakskiver i dejen og derefter i rasp. Hvis dejen nemt glider af stykkerne, har du lavet den for tynd, og du skal tilføje lidt mere mel til den.
    Panerede pastinakker
  • Steg fredsfiskene ved middel varme, til de bliver let gyldne på en pande.
    Stegte fredsfisk
  • Du kan også med fordel pensle dem med lidt olie og bage dem i ovnen ved 200 grader i 15-20 minutter til de er gyldne, hvilket især er godt, hvis du vil spare på olien, og nemt når du gerne vil lave rigtig mange, og det vil du gerne.
  • Spis som almindelig aftensmad med kartofler eller en pastasalat til, eller til frokost på rugbrød. Egner sig glimrende som ret til en jule / påskefrokost serveret med vegansk remoulade og citronskiver.
    Veganske fiskefiletter

Noter

Du kan i følge Månebarnet sagtens bruge andre grøntsager end pastinakker til at lave fredsfisk. Månebarnet skriver, at mange er glade for at bruge aubergine i skiver, knoldselleri eller søde kartofler.
Selv har jeg kun prøvet at bruge pastinakker.
Har du prøvet opskriften?Nævn @veganermor.dk på instagram!

Veganermors Veganske Tærter
Få min e-bog!

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få Veganermors Veganske Tærter

Invalid email address
Der kan gå lidt tid, før du får mails (bekræftelse + download link). 
Du kan afmelde nyhedsbrevet til enhver tid. 

Kommentér

Opskrift Vurdering




Navigate