Marcipansnitter med bælg

Marcipansnitter med bælg er lavet med danske Fuegobønner og mandler. Ideen og opskriften er opstået i kølvandet på Ferrero Rocher med bælg, som jeg delte i går.

Da jeg forberedte til Ferrero Rocher kuglerne, kogte jeg ekstra Fuegobønner, hvilket jeg altid gør for at udnytte, at gryden alligevel bringes i kog. Og faktisk havde jeg lige kommet mine ekstra Fuegobønner i fryseren, da min hjerne begyndte at spinde på ideen om marcipansnitter.

Opskriften i dette indlæg er “first take” på min hjernes  hjemmekomponerede marcipansnitter med bælg. “Hvad nu hvis Ferrero Rocher konfektmassen ændres, så bælgfrugtdelen kun består af Fuegobønner eller anden lys bælgfrugt og masser af mandler… vil man monstro kunne lave en konfektmasse, som minder om marcipan?”

Veganermors Veganske Tærter
Få min e-bog!

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få Veganermors Veganske Tærter

Invalid email address
Der kan gå lidt tid, før du får mails (bekræftelse + download link). 
Du kan afmelde nyhedsbrevet til enhver tid. 
Marcipansnitter
Marcipansnitter med Fuegobønner

JA 😀 – Det kan man rigtig godt. Konfekten minder om marcipan uden dog at kunne forveksles med marcipan. Marcipansnitter med bælg er et godt bud på en sundere konfekt, og for hver snitte, man spiser får man 12g bælgfrugt indenbords.

NOTE:

Lad være med at sætte chokoladen til afdrypning på en rist. I hvert fald, hvis der også er chokolade i bunden. Jeg vil anbefale, at sætte dem på madpapir. Alle mine snitter mistede chokoladen i bunden, da jeg tog dem af risten. Jeg har måtte komme chokolade på alle bunde igen. Nu har jeg prøvet det for os 😉

Marcipansnitter
Marcipansnitter in making.
Marcipansnitter
Marcipansnitter in making.

Opskrift på Marcipansnitter med bælg:

Marcipansnitter

Marcipansnitter med Bælg

Lækker marcipanagtigt konfekt. Glutenfri ved brug af glutenfrie havregryn.
Der bliver ca. 24 stk.

Ingredienser

  • 240-300 g kogte Fuegobønner (eller anden lys bælgfrugt evt 1 ds (240g))
  • 150 g mandler (smuttes)
  • 16 saftige dadler
  • dl finvalsede havregryn
  • 1 lille tsk mandelaroma
  • ½ tsk salt (kan udelades)
  • 1 spsk ahornsirup (kan udelades)
  • 200 g mørk chokolade

Drys

  • appelsinskal, frysetørret hindbær, hakket kokosflager (eller andet)

Sådan gør du

  • Hvis du selv koger bønner/ærter, skal de selvfølgelig udblødes og koges først efter anvisningerne på emballagen. Beregn 150 g tørrede bønner til 300 g kogte.
  • Marcipansnitter
  • Hæld kogende vand over mandlerne og lad det trække 10-15 min. Smut herefter skallen af mandlerne.
  • Kom alle ingredienser (på nær chokoladen) i en foodprocessor og blend det godt sammen til en tyk masse. Skal formentlig skrabes ned af nogle omgange.
    Marcipansnitter
  • Marcipansnitter
  • Kom marcipanmassen i et fad beklædt med madpapir, og pres den flad. Jeg har brugt et fad str. 22cm x 18cm. Sæt fadet i fryseren 2-3 timer.
    Marcipansnitter
  • Smelt chokoladen over vandbad eller i mikroovnen.
  • Tag marcipanmassen ud af fryseren. Løft massen op på papiret. Skær massen i passende størrelse snitter.
  • Overtræk snitterne med chokolade ved at dyppe dem i chokoladen og med et par skeer sikre chokolade hele vejen rundt. Sæt dem af på et stykke madpapir.
    Marcipansnitter
  • Hvis du vil pynte snitterne med drys, skal du drysse efterhånden, som de overtrækkes, før chokoladen størkner.
  • Marcipansnitter

Noter

Opbevares i køleskabet.
Kan fryses. Tages da op et par timer før brug.
Føl dig fri til at afprøve andre bælgfrugter. Hvide bønner eller butterbeans giver en lysere marcipanmasse. Kog endelig en større portion af de bønner/ærter, du vælger. Det gør det nemmere at lave konfekten igen.
Resteovertrækschokolade kan blandes med andre lækkerier (rosiner, gojibær, tranebær o.l) hældes på madpapir og køles fast. 
Har du prøvet opskriften?Nævn @veganermor.dk på instagram!

3 Comments

  1. Hej Helle. Måske læser du dette i tide. Måske ikke. Men jeg vil lave dine marcipansnitter til 2. Juledag. Men hvornår er bedst at lave dem? På selve dagen? Eller måske idag og så fryse dem ned? Jeg er bange for at chokoladen bliver våd i ventetiden :/ hvordan undgår jeg dette?
    Vh Ditte
    Ps. Rigtig glædelig jul

    • Hej Ditte
      Øv måske når jeg ikke at svare dig.
      Marcipansnitterne kan sagtens laves flere dage i forvejen, og de kan uden problemer fryses ned.
      Når de først er kolde (chokoladen er størknet), kan de opbevares i en lukket beholder med madpapir imellem, hvis der er flere lag.
      Håber I kan lide dem.
      Kærlig hilsen Helle 🙂

      • Hej igen. Jeg har lige lavet dem idag. De ligger på køl. De skal spises i eftermiddag. Og jeg skal fragte dem i en times transport 😮
        Håber bare ikke, chokoladen når at svede inden vi er fremme. Men jeg glæder mig meget til at smage dem.
        Jeg brugte i øvrigt butterbeans, da jeg ikke kunne få fat på fuegos.

Kommentér

Opskrift Vurdering




Navigate