Pie med svampe, tofu, kartofler og cashewcreme

Pie med svampe, tofu, kartofler og cashewcreme er blevet en af husets favorit yndlingsretter. Ren selvforkælelse og absolut skøn efterårsmad 😀

Jeg har efterhånden lavet denne pie mange gange. Både som hverdagsmad til manden og mig, men også som gæstemad og altid godt modtaget. Med en god salat eller råkost udgør pien nemlig et smagfuldt og dejligt mættende måltid.

Pie med svampe, tofu, kartofler og cashewcreme
Pie med svampe, tofu, kartofler og cashewcreme – tilbehør af gulerods-rødbederåkost.

Inspirationskilde:

Jeg har fundet inspiration hos Kirsten skaarup.  Kirsten kalder retten “Nye kartofler bagt med løg, svampe og cashewcreme”. Hun delte en skøn opskrift i juni sidste år, hvor hun havde de nye kartofler, som et dejligt omdrejningspunkt. Men når nu pien smager så dejligt, og de nye kartofler har så kort en sæson, måtte jeg jo til efteråret være kreativ. Nye kartofler kan kommes rå over fyldet. Jeg koger bare de “ældre” kartofler og køler dem ned før brug. På denne måde er retten skøn hele året 😀

nye kartofler bagt med løg, svampe og cashewcreme
Nye kartofler bagt med løg, svampe og cashewcreme – vores første pie fra sidste sommer 🙂

Jeg har fået lov af Kirsten til at dele opskriften på min blog, hvilket jeg er super glad for.  Aktuelt deler Kirsten flittigt opskrifter på sunde billige plantebaserede retter fra “Skaarups skønne sparekøkken”, som absolut er et besøg værd.

Pie med svampe, tofu, kartofler og cashewcreme:

Pien består af tre lag: 1) I bunden er der tilberedte svampe, tofu, løg og hvidløg. 2) Herover et låg af kartoffelskiver og 3) en creme med cashewnødder, havrefløde, kapers og krydderurter på toppen, evt pyntet med årstidens krydderurter og eller blomster.

Kirsten foreslår man kan bruge røget tofu. Men af en eller anden grund – trods flere tilløb – er jeg aldrig blevet venner med røget tofu. Jeg bruger en neutral tofu, som jeg marinerer først. Denne marinering kan springes over, hvis du vælger at bruge røget tofu eller anden tofu med smag.

Veganermors Veganske Tærter
Få min e-bog!

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få Veganermors Veganske Tærter

Invalid email address
Der kan gå lidt tid, før du får mails (bekræftelse + download link). 
Du kan afmelde nyhedsbrevet til enhver tid. 

Af svampe bruger jeg altid champignon, og jeg er begyndt at supplere med andre former for svampe. I dagens pie har jeg brugt østershatte. Det kunne også have været tørrede svampe. Jeg har en forestilling om, at kunne lave en fantastisk pie med udelukkende vilde svampe (som jeg desværre ikke har haft tid til at jage i år).

Cashewcremen på toppen er magisk. En cashewnødde-flødecreme med kapers smag – Wauu! – Virkelig pikant. Min hjerne har lige fra første pie spundet med ideer til andre kombinationer af fyld, rodfrugtelag og cashewcreme. Hvor cashewcremen lades urørt, mens de to andre lag skiftes ud. Jeg har endnu ikke eksperimenteret – men det kommer helt sikkert 😉

Pynten på pien kan udelades – men denne del, synes jeg jo er sjov. Jeg bruger havens udbud og har både haft pyntet med purløg og purløgsblomster, koriander, hyldeblomster mm. I dagens opskrifts-illustration har jeg brugt solbærsalvie, som er ny i haven og stadig står frisk + morgenfrue.

Tilbehør til pien har tilfældigt tit været råkost. Enten kun med gulerødder og æbler, eller som vist på billedet med rødbede. En nem råkostopskrift: Groftrevne gulerødder, æbler og rødbeder, citronsaft, rosiner og hakkede hasselnødder. En god kålsalat kunne også være et godt bud på lækkert tilbehør.

Opskrift på pie med svampe, tofu, kartofler og cashewcreme:

Pie med svampe, tofu, kartofler og cashewcreme

Pie med svampe, tofu, kartofler og cashewcreme

Ret: festmad, Hovedret, Tærte
Keyword: Glutenfri, Umami
Opskrift inspireret af Kirsten Skaarup.

Ingredienser

  • 200 g tofu neutral (evt røget eller med anden smag)
  • olivenolie
  • 250 g løg
  • 4 fed hvidløg
  • 2-300 g champignon (eller andre svampe)
  • 500 g kartofler
  • Tamari (soyasauce)
  • Salt og peber

Marinade til tofu

  • 1 spsk olivenolie
  • 1 spsk Tamari (soyasauce)
  • 1 spsk sød chilisauce (kan udelades)
  • ½-1 tsk røget paprika
  • 1 fed hvidløg (presset)

Cashewcreme

  • 100 g cashewnødder
  • 2 dl plantefløde (ex havrefløde)
  • 2-3 spsk kapers
  • 1 bundt persille og eller korinader
  • salt og peber
  • Spiselige blomster / krydderurter efter smag

Sådan gør du

  • Pie med svampe, tofu, kartofler og cashewcreme
  • Kog, pil og afkøl kartoflerne. Nye kartofler rengøres blot.
  • Hæld kogende vand over cashewnødderne, og lad dem stå en halv times tid.
  • Lav marinaden til tofuen ved at blande alle ingredienserne.
    Pres væden ud af tofuen, og skær den i små terninger, som blandes med marinaden. Dette kan evt gøres i god tid og trække i køleskabet.
    Pie med svampe, tofu, kartofler og cashewcreme
  • Forbered grøntsagerne, mens tofuen trækker. Skær løg i tynde både, hvidløg i tynde skiver og champignon i mellemtykke skiver. Evt østers-/kejserhatte rives i passende stykker.
    Pie med svampe, tofu, kartofler og cashewcreme
  • Steg først tofuen på en pande ved middel varme. Kom al marinaden ved. Tilføj evt lidt vand, hvis marinaden steger fast i panden. Kom tofuen i bunden af en tærteformen eller andet lavt ovnfast fad .
    Pie med svampe, tofu, kartofler og cashewcreme
  • Steg løg og hvidløg bløde i lidt olie (4-5 min) - brug bare samme pande uden rengøring. Spæd med lidt vand, hvis tofumarinaden brænder fast. Drys med salt og peber, og kom løgene over til tofuen.
    Pie med svampe, tofu, kartofler og cashewcreme
  • Steg nu svampene, tilsæt 1-2 spsk Tamari og steg til al væde er fordampet. Krydr med peber, og kom svampene i tærteformen. Sørg for at fyldet er ensartet blandet.
    Pie med svampe, tofu, kartofler og cashewcreme
  • Ved nye kartofler: Skær kartoflerne i meget tynde skiver. Brug et mandolinjern.
    Ved kogte afkølede kartofler: Skær kartoflerne i skiver (3-4mm) med en kniv.
    Læg kartoflerne taglagt oven på løg, svampe og tofu.
    Pie med svampe, tofu, kartofler og cashewcreme
  • Blend cashewnødder, fløde og kapers. Nødderne skal være helt findelte.
    Hak persille eller koriander og tilsæt den. Smag til med salt og peber.
    Pie med svampe, tofu, kartofler og cashewcreme
  • Fordel cashewcremen over kartoflerne og pynt evt. med krydderurter og/eller blomster. Her har jeg brugt solbærsalvie
    Pie med svampe, tofu, kartofler og cashewcreme
  • Sæt fadet i en 200 grader varm ovn (185gr varmluft) og bag retten, til den er gylden, 30-40 minutter. Ved i forvejen kogte kartofler er 30 min nok.
    Pie med svampe, tofu, kartofler og cashewcreme
  • Server evt med råkost af rødbede, gulerødder, æble, citronsaft, rosiner og hasselnødder. Eller anden årstidsrelevant salat.
    Velbekomme!
    Pie med svampe, tofu, kartofler og cashewcreme

Noter

Ved servering skal du vide, at pien ikke kan skæres i pæne stykker. Det bliver en rodet servering, hvor fyldet flyttes med ske til tallerknen - og det gør slet ikke noget, fordi den smager så fantastisk 😀
 
NOTE: Mens pien er i ovnen er der tid til både at lave salat og rydde op. Og faktisk genererer denne ret ikke ret meget opvask 😀
Har du prøvet opskriften?Nævn @veganermor.dk på instagram!

Kommentér

Opskrift Vurdering




Navigate