De nye kostråd

De nye kostråd
De nye kostråd

I starten af januar 2021 har vi fået nye nationale kostråd.

“De officielle kostråd – godt for sundhed og klima”

Læs mere på altomkost.dk HER

De nye kostråd fortjener at blive præsenteret her på bloggen. Vi danskere opfordres til at spise flere grøntsager og frugter, mad med fuldkorn, mindre kød, flere bælgfrugter og fisk. Planteolier og magre mejeriprodukter. Vi skal spise mindre af det søde, salte og fede. Og så skal vi slukke tørsten i vand.

Nu hedder jeg jo ikke veganermor for ingenting. Min families sundhed har altid ligget mig på sinde og gør det stadig. Via bloggen har jeg udvidet til også at  kunne sprede inspiration til andre end familie og venner.  En af mine intentioner på bloggen er netop at formidle og dele sunde, mættende og skønne plantebaserede retter. Retter, hvor man ikke oplever at mangle noget, hverken på smag, tekstur, mæthed eller spiseroplevelse. Mange af retterne er afprøvet på vores ikke-plantebaserede familie og venner. Flere har givet udtryk for, at hvis jeg lavede så velsmagende mad til dem hver dag, behøvede de slet ikke kød. Vores hverdagsmad er utroligt meget vanebaseret.

Jeg kunne godt ønske, at jeg faktisk lavede mad til rigtig mange mennesker hver dag – helt almindelige mennesker, som derved blev bekendt med plantekøkkenets mange muligheder og smage. Tænk om jeg kunne bidrage til at en masse skønne medmennesker rykker sig i en mere sundheds- og klimavenlig retning.

Spis mindre kød – vælg bælgfrugter…

Jeg har hentet følgende citat hos Kirsten Skaarup. Kirsten er er mit store forbillede blandt andet, når hun formidler nødvendigheden af, at vi spiser meget mere grønt og meget mindre kød.

“Spiser vi danskere så efter kostrådene? Nej, det gør vi selvfølgelig ikke. Vi spiser stadig alt for meget kød, for fedt og for sødt. Langt mere end de nye kostråd anbefaler. Og det ER meget svært at forstå, for hvis vi danskere rent faktisk spiste og drak efter de nye kostråd, kunne vi skære op til 35% af vores samlede CO2-udslip væk med ét hug. Det ville svare til 105.000 tons årligt. Hertil kommer, at samfundet årligt kunne have sparet 7 milliarder i udgifter til sygefravær og til sundhedssystemet, hvis vi blot havde fulgt de gamle råd. Hvad venter vi på? Der er gevinst på alle hylder.” – Kirsten Skaarup

Veganermors Veganske Tærter
Få min e-bog!

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få Veganermors Veganske Tærter

Invalid email address
Der kan gå lidt tid, før du får mails (bekræftelse + download link). 
Du kan afmelde nyhedsbrevet til enhver tid. 

Læs hele Kirstens indlæg og få inspiration til en sund grøntsagssuppe HER

Hvad venter vi på?

Jeg tror, at én af de store barriere for at udskifte kød med planter er, at man forestiller sig, at komme til at savne og mangle noget, som er udefinerbart men vigtigt. Det lyder som vrøvl. Med andre ord, tror jeg, man ikke nødvendigvis er klar over, hvad der er på spil. Hvorfor man ikke bare følger kostrådene. Samt hvordan kommer man overhovedet i gang?

Jeg vil gerne være med til at sætte et kærligt fokus på kostrådene og guide til at komme i gang med en mere grøn kost. Guide til at få taget nogle første skridt, til at opøve sit mod og blive klar til de næste bedste skridt. Jeg har ikke en færdig køreplan. Jeg går i tænkeboks, og vil henover året komme med indlæg (forhåbentlig mange), hvor fokus er de nye kostråd og særligt omkring grøntsager og bælgfrugter.

Links til opskrifter:

Nye kostråd
Billedet viser råvarerne til jordskokkesuppe og kikærtesalat.
Jordskokkesuppe med kikærtesalat
Jordskokkesuppe med kikærtesalat – et absolut mættende og velsmagende aftensmåltid.

Find en opskrift på jordkokkesuppe HER
Find en opskrift på kikærtesalat HER 

Kommentér

Navigate