Beefy planteCuts

Grillspyd med beefy planteCuts

Grillspyd med beefy planteCuts er grillspyd med marinerede planteCuts fra Plant Mate. Plant Mate kalder dem selv “Beefy planteCuts”, hvilket beskriver dem meget godt 🙂

Beefy planteCuts
Grillede beefy planteCuts, asparges og blomkål + nye kartofler
Beefy planteCuts
… her med blomkålsbernaise. Mums! 🙂
Beefy planteCuts
Grillet beefy planteCuts & salat med ristede Ingrid ærter

PlanteCuts:

Produktet PlanteCuts fra Plant Mate er fra serien SunbeanPro, som er lavet med protein fra hestebønner og solsikkekerner. Det er relativt store stykker/cuts, som netop gør det muligt at sætte dem på spyd til grillning. Vores første møde med dette produkt var på PlantFood Festival i Århus og København i 2025, hvor Plant Mate stod med smagsprøver.

Vi smagte en marineret, stegt udgave af de store planteCuts, som begejstrede os. Både smagen og teksturen med god tyggemodstand var en skøn oplevelse. Krydringen i marinaden bragte spiseoplevelsen i retning af mørt stegt oksekød. Uden at jeg på nogen måder savner oksekød, må jeg indrømme, at jeg stoppede op ved oplevelsen af at spise disse beefy Cuts. “Det må jeg prøve at efterligne”. Jeg tog nogle billeder af krydderiblanding og fremgangsmetode, som har været mit udgangspunkt for flere ekperimenter i køkkenet i løbet af vinter og forår i år.

Beefy planteCuts
Krydderiblandingen til beefy planteCuts
Beefy planteCuts
Opskrift og fremgangsmetode til grillede beefy planteCuts

Disse to billeder tilsammen + en smagsoplevelse i november er afsættet opskriften på grillede beefy planteCuts.

Beefspicemix:

Beefspicemix er lavet som en færdig krydderiblanding(en stor pose) – til kantiner o.l. og forhandles online. Vegetarzan skriver om kryddderiblandingen:

“Selvom dette spicemix er både vegansk og økologisk, og som alt vi laver er helt uden aroma’er, så smager det simpelthen utrolig meget af oksekød. Det er derfor, at vi kalder den BEEFSPICE. Den gir’ lige det “umami-smags-lag”, som du kan bygge dine signatur-smage ovenpå. Smagen af en god burgerbøf behøves altså ikke komme fra hverken et dyr eller fra et kemi laboratorium i Ruhr-distriktet. Vi har bare lavet en god krydderiblanding der kan det samme.” – Vegetarzan

Jeg har valgt at lave en krydderblanding selv ud fra ingredienslisten – jeg vil dog ikke afvise, at Plant Mates beefspicemix nok er endnu bedre. Familien har godkendt min simple blanding 😀

Ud fra denne sætning: “Den gir’ lige det “umami-smags-lag”, som du kan bygge dine signatur-smage ovenpå”. har jeg i løbet af vinteren eksperimenteret med at beefspice-marinere planteprodukter, før de lander i gryderetterne. “Hvordan vil det blive, hvis jeg marinere plantestykkerne, så jeg har et mere oksekødslignende planteprodukt, før jeg bruger det i vores Stroganoff og Bourguignon? Konklusionen er, at det bliver virkelig godt – det bygger virkelig lige et umamilag ekstra på retterne, som varmt kan anbefales.

Vi køber Plant Mates SunbeanPro produkter online hos Greenos.dk
Bonus: Du kan finde en skøn opskriftsbog fra Plant Mate HER

Opskrift på grillspyd med Beefy planteCuts:

Beefy planteCuts

Grillspyd med beefy planteCuts

Ret: Grill
Keyword: Glutenfri, Umami
Lækkert, krydret og grillet plante på spyd.
OBS plantestykkerne skal marineres mindst en time, før det grilles!
Der bliver ca 7-8 spyd. Beregn et antal pr person ud fra, hvad der ellers grilles. Hvis det kun er disse spyd da 2-3 pr person

Ingredienser

Beefspicemix

  • 1 tsk salt
  • 1 tsk løgpulver
  • 1 tsk hvidløgspulver
  • 1 spsk gærflager
  • 1 stor spsk rå rødbede (fintrevet, eller rødbedegranulat.)
  • lidt muskat
  • lidt friskkværnet peber

Øvrige ingredienser

  • 100 g PlanteCuts (fra Plant Mate)
  • 5 dl kogende vand
  • 30 g olivenolie
  • 10 g æblecidereddike

Sådan gør du  Start madlavningen!

  • Plantmate stykkerne overhældes med kogende vand, hvor de holdes nede af en tallerken eller lignende.
  • Efter ca 10 min er stykkerne hydrerede og det overskydende vand hældes fra.
  • Der røres en marinade af krydderier, æblecidereddike og olie.
  • Plante stykkerne vendes i marinaden, indtil der er marinade på overfladen af alle stykkerne.
    Beefy planteCuts
  • De marinerede plantestykker trækker mindst en time.
  • Grilles eller steges, som de er, på grillspyd, eller de kan også steges i ovn eller airfryer.
  • Kan indgå i et blandet grillmåltid eller stå alene med en god salat og brød til.
    Beefy planteCuts
  • Velbekomme
    Beefy planteCuts

Noter

Plante er som udgangspunkt mørt, så kunsten er ikke at gøre dem for tørre ved for lang grillning.
Rester kan spises kolde dagen efter.
Har du prøvet opskriften?Nævn @veganermor.dk på instagram!

Del indlægget:

Kommentér

Efterlad den første kommentar

Lignende Indlæg