Antal: 4
Glutenfri. Opskriften er inspireret af Englerod. Der bliver ca 25 æbleskiver.
Ingredienser
- 300 g glutenfri havremel (kan købes i REMA)
- 4 spsk kokossukker
- 1 lille tsk stødt kardemomme
- ½ tsk vaniljepulver
- 1 knivspids salt
- 1 tsk natron
- 2 tsk bagepulver
- 3 dl neutral sojayoghurt
- 2-2½ dl plantemælk (f. eks. soja-, havre- eller mandelmælk)
- jomfrukokosolie (til stegning)
Sådan gør du
- Bland alle de tørre ingredienser i en skål. Tilsæt sojayoghurt og plantemælk lidt efter lidt. Pisk godt igennem med en håndmixer, så dejen bliver luftig. Dejen skal have konsistens som en tyk pandekagedej. Lad dejen hvile et kvarters tid inden stegning.
- Varm et æbleskivejern og smelt en smule kokosolie i hvert hul. Fyld hvert hul med dej, lad det stege et par minutter ved middel varme og vend dem herefter halvvejs rundt. Vend dem nu helt og bag dem færdige. Fortsæt med alt dejen.
- Vi har gang i en 3 dobbelt portion her 🙂
- Godkendt af husnissen.
Noter
Havremelet gør æbleskiven lidt "tungere" end hvedemelsæbleskiver.
De bliver naturligt mere runde og kompakte, uden vi gør noget særligt for det. Vores familie synes disse æbleskiver smager bedre end de traditionelle.
Kan bages i god tid og opvarmes. Kan fryses.
Server f.eks. med hjemmelavet marmelade efter Englerods opskrift, som du finder HER
Velbekomme 🙂
De bliver naturligt mere runde og kompakte, uden vi gør noget særligt for det. Vores familie synes disse æbleskiver smager bedre end de traditionelle.
Kan bages i god tid og opvarmes. Kan fryses.
Server f.eks. med hjemmelavet marmelade efter Englerods opskrift, som du finder HER
Velbekomme 🙂
Har du prøvet opskriften?Nævn @veganermor.dk på instagram!
2 Comments
WOW! 🤩🙌 hold nu op hvor er jeg lykkelig over at have fundet denne opskrift. Jeg kan slet ikke beskrive hvor mange forsøg jeg har gjort på veganske og glutenfrie opskrifter de sidste 6 år! De her fungerer bare! Nemt og hurtigt og super lækkert pænt resultat. Tusind tak!!!
Tak Fie for din positive tilbagemelding.
Dejligt de lykkes godt for dig. Min mand er æbleskivebage-mester her i huset og har også bagt dem et par gange i december.
Glædelig bagjul og godt nytår 😀
Kærlig hilsen
Helle