Jordskokkepostej med Anicia linser

Jordskokkepostej med danske Anicia linser er en opskrift, som allerede er på bloggen – bare med De puy- eller Belugalinser. Postejen er genopdaget i anledning af mit fokus på danske bælgfrugter. Den var godt gemt og næsten glemt i det hav af nye opskrifter, jeg heldigvis boltrer mig i. Det er en skøn postej, som jeg er glad for at genfinde, og postejen er glad for blive endnu mere fordansket med de danske Anicia linser.

Jordskokkepostej med Anicia linser
Jordskokkepostej med Anicia linser

Som et lækkert tilbehør har jeg lavet råsyltede rødbeder og “facon”. “Facon” er lavet af plante hakket fra danske Plant Mate. Hermed er der lagt op til en herlig rugbrødsmad til frokost eller madpakken. De fleste ingredienser i postejen er faktisk også ret danske og sæsonbetonede. Det er nemlig løg, hvidløg, jordskokker, champignon og timian 😀

Jeg delte opskriften på jordskokkepostej tilbage i 2017. En ny pålæg, som jeg var ret begejstret for. Du kan læse mit indlæg HER. I anledning af min nye deling af postejen – og nu med danske Anicia linser – har jeg tilføjet opskrifterne på råsyltede rødbeder og “facon”.

Veganermors Veganske Tærter
Få min e-bog!

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få Veganermors Veganske Tærter

Invalid email address
Der kan gå lidt tid, før du får mails (bekræftelse + download link). 
Du kan afmelde nyhedsbrevet til enhver tid. 
Danske bælgfrugter
Billede af danske bælgfrugter. “Facon” er lavet med den gule pose Hakket fra Plant Mate.

Jeg har haft jordskokkepostej på mine rugbrødsmadder i madpakken i denne uge, og er vildt glad for at have genopdaget postejen. Smager super dejligt.

Jordskokkepostej
Madpakke in making
Jordskokkepostej
Mums 😀  Og så lige en håndfuld glaskålstave. = garanti for god mæthed.

Opskrift på Jordskokkepostej med danske Anicia linser:

Pssst: De fleste billeder i opskriften er fra 2017 😉

Jordskokkepostej

Vegansk jordskokkepostej

Ret: Hovedret, Postej
Keyword: Glutenfri
Antal: 4
Lækker pålægs-postej med danske Anicia linser. Ekstra skøn med med råsyltede rødbeder og facon. Opskriften på facon er inspireret af Morten Fenger og fra bogen Veganske kålhydrater af Anette Sams.

Ingredienser

Jordskokkepostej

  • 2 dl danske Anicia linser (eller grønne / sorte linser efter eget valg)
  • 300 g jordskokker
  • 100 g solsikkekerner
  • 200 g svampe
  • 1 løg
  • 1-2 fed hvidløg
  • 1 spsk jomfru olivenolie
  • ½ tsk paprika
  • 1 tsk timian
  • 2 spsk Tamari (sojasauce)
  • 1 spsk citronsaft/citrusuniversal
  • salt og peber

Råsyltede rødbeder

  • ca 100 g rødbede
  • 2 spsk æblecidereddike
  • 1 tsk salt

"Facon"

  • 60 g Plant Mate "strimler" eller "hakket"
  • 1 dl lunt vand
  • 2 spsk rødbedesaft (eller lidt fintrevet rødbede)
  • 1 tsk røget sydesalt
  • ½ tsk friskkværnet peber
  • ½ dl smeltet kokosolie
  • 1 spsk gærflager

Sådan gør du

Jordskokkepostej

  • Skyl linserne og kom dem i en gryde
  • Rens jordskokkerne og skær dem i grove tern og kom dem i gryden sammen med linserne.
    Jordskokkepostej
  • Hæld vand ved, tilsæt lidt salt og kog linser og jordskokker i 20-25 minutter, til jordskokkerne er godt møre. Hæld overskydende vand fra.
  • Rist solsikkekernerne på en tør pande.
    Jordskokkepostej
  • Rens champignon og skær dem i skiver. Skær løget i tern. Pil hvidløget og hak det fint.
  • Svits champignon, løg og hvidløg i olie på en pande. Krydr med 1 spsk tamari, paprika, timian og peber.
    Jordskokkepostej
  • Kom jordskokker, linser, solsikkekerner og champignon-blandingen i en skål.
    Jordskokkepostej
  • Tilføj citronsaft , resten af Tamarien og blend med stavblender. Lad evt massen have en lidt grov struktur eller blend helt fint - som du har lyst til. Smag til med salt og peber.
    Jordskokkepostej
  • Der bliver en pænt stor portion, hvor du evt kan vælge at fryse det halve.
    Jordskokkepostej
  • Server evt sammen med syltede rødbeder.
    Jordskokkepostej
  • Eller råsyltede rødbeder og "facon".
    Jordskokkepostej med Anicia linser

Råsyltede rødbeder

  • Skræl rødbeden og skær den i papirtynde skiver.
  • Varm eddiken op, vend rødbedeskiver og salt i og lad det trække i 30 minutter. Rør et par gange.

"Facon" ~ plantebacon

  • Bland vand, rødbede, røget salt og peber. Kom Plant Mate i og bland det godt. Lad det trække ca 15 min. Rør et par gange undervejs.
  • Varm ovnen op til 200 gr varmluft.
  • Smelt kokosolie på en pande, rør gærflagerne i. Hæld Plant Mate blandingen i olien og bland det godt.
  • Kom blandingen på en bageplade med bagepapir og steg det i ovnen 15-20 min., til det er gyldent og sprødt. Rør løbende i det.

Rugbrød med jordskokkepostej, råsyltede rødbeder og "facon"

  • Velbekomme
    Jordskokkepostej

Noter

Jordskokkepostej er en favorit på vores frokostbord. Er madpakkeegnet 🙂
Jeg overvejer at koge linser og jordskokker som præfabrikat og fryse det ned - til at lave postejer med i den del af året, hvor danske jordskokker ikke er i sæson.
Rødbederne holder længe i køleskabet i et lukket glas.
Rester af "Facon" kan bruges som drys på andet pålæg, i salater, som topping på blendede supper og tjah... er bare lækkert at have i køleskabet 😀
Har du prøvet opskriften?Nævn @veganermor.dk på instagram!

Kommentér

Opskrift Vurdering




Navigate