Plantebaserede julefrokostretter

Dette indlæg om plantebaserede julefrokostretter omhandler en kursusaften på min mands arbejde, hvor ialt 10 kursister lyttede, legede og arbejdede sig frem til en sund, farverig og blodsukkerstabil julefrokostbuffet. Kursisterne var super begejstrede for deres eget flotte og smagfulde resultat.
Endnu en fantastisk kursusaften 😀
Der er link til opskrifter på viste retter.

Min mand, Steffen har i forbindelse med sin uddannelse til kostvejleder udbudt 4 kursusaftener til sine kolleger. Temaet denne fjerde og sidste kursusaften var julemad og et bud på, hvordan man kan kombinere de forudgående kursus-temaer til sunde juleegnede retter.
Du kan læse mere om første kursusaften med temaet sunde plantestoffer HER
Du kan læse om anden kursusaften med temaet sunde fedtstoffer HER
Du kan læse om tredje kursusaften med temaet blodsukkerstabil kost HER

Alle kursusaftener er en blanding af teoretisk oplæg, praktisk, fælles madlavning og fællesspisning.
Vi mødes ca kl 16 efter arbejde og starter med en sund forfriskning.
Steffen har bedt mig hjælpe med “alt det der med maden”, og det gør jeg “kæmpe gerne”, da det jo rammer ned lige midt i min passion for sund og farverig, frisklavet plantemad.
… Og så har han de sødeste kollegaer

Forfriskning
Forfriskning med peanutcookies og antiinflammatorisk te.

Forfriskningen denne kursusaften var en varm antiinflammatorisk te lavet på frisk ingefær, frisk gurkemeje, kanel og tilsat lidt sort peber, som forstærker virkningen af gurkemeje.
“Antiinflammatorisk te smager godt og er let at lave. Drik en til to kopper hver dag, hvis du oplever inflammation, du vil hurtigt opleve teens gavnlige effekt.” – Anette Harbech Olesen
Tænker det er godt med en strategi mod vinterens virusangreb 🙂  Fin opskriften HER
Helt lavpraktisk skærer jeg ingefær og gurkemeje i tern og kommer i en tekande og overhælder med 80 gr varmt vand. Teen bliver blot bedre af at trække i længere tid. Ved servering kan man komme lidt kokosolie, kanel og sort peber i tekruset. Fordi vi fik kager til, kom jeg ikke fedtstof i selve teen.
Til teen blev der serveret hjemmebagte peanutcookies, som er en af bloggens opskrifter.
Jeg valgte at bage store cookies – en til hver. Du kan finde opskriften på peanutcookies HER

Aftenens julefrokostmenu:

Panerede pastinakker (fredsfisk) med hjemmerørt remoulade.
Karrykikærtesalat pyntet med tomater, karse og Caviart.
Klimakærlige nøddefrikadeller med syltede rødløg.
Indbagt linsesteg – formentlig indbagt i butterdej.
Syltede squash og fermenteret rødkål.
Luksus rødkålssalat med appelsin, druer, granatæble, æbler, dadler, rosiner og hasselnødder.
Køberugbrød og smørbar.
Nøddeknækbrød med cashewnøddeost – rød peber, druer og clementiner
Havregrynskugler.

Julefrokost kursus
Kursisternes julefrokostbuffet
Kristinas tallerken
Egen tallerken

Retterne én for én:

Fredsfisk med remoulade og karrykikærtesalat
Panerede pastinakker (fredsfisk) med hjemmerørt remoulade. og Karrykikærtesalat 
Julefrokost kursus
Klimakærlige nøddefrikadeller med syltede rødløg.

De klimakærlige nøddefrikadeller er en opskrift fra Kirsten Skaarups bog, “Klimakærlige frikadeller, bøffer, pateer & postejer”, som er en helt fantastisk bog på flere planer med lækre opskrifter og en opsang til dyrevelfærd, klima og miljø. Overvej lige om det kunne være en ide til en julegave.
Du kan læse min anmeldelse af bogen HER og HER
De klimakærlige nøddefrikadeller er helt oplagte til julefrokostbordet – det er luksusfrikadeller.
Syltede rødløg har jeg ingen opskrift på, da de er “for nemme” til en opskrift.
Brug to rødløg, fjern skallen, skær i halve og derefter i tynde skiver.
Kog 1 dl eddike med 1 dl rørsukker, til sukkeret er opløst og væsken koger.
Kog løgringene med i 2 minutter, kom på glas med eddikelagen og køl af.
Smager bedst kolde. Du kan genbruge eddikelagen.

Veganermors Veganske Tærter
Få min e-bog!

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få Veganermors Veganske Tærter

Invalid email address
Der kan gå lidt tid, før du får mails (bekræftelse + download link). 
Du kan afmelde nyhedsbrevet til enhver tid. 
Julefrokost kursus
Luksus julerødkålssalat med dadler, granatæblekerner, appelsiner, æbler m.m.

Vi har altid en kålsalat på vores julefrokostbord, og denne aften var det oplagt at lave en rødkålssalat, som vi ganske vist laver hele kålsæsonen, men særligt forbinder til julen.

Julefrokost kursus
Indbagt linsesteg

Linsestegen er vores juleaftenssteg og super lækker. Opskriften er inspireret af bloggeren Englerod.
På et julefrokostbord har den potentiale til at “erstatte” flæskestegen eller flødemørbraden eller, hvad der nu måtte forbindes til at være ekstra kræs på et konventionelt julefrokostbord.
Mine overvejelser for at lave indbagt linsesteg til dette julebord var, at kursisterne ikke skulle føle, de manglede noget – og det tror jeg bestemt heller ikke, de gjorde.
Det nemme ved linsestegen er, at fyldet kan laves i god tid og fryses. Tøs op og indbages i butterdej på dagen. (Efter optøning skal der måske suppleres med lidt havregryn/kikærtemel til god fasthed).

Julefrokost kursus
Havregrynskugler, en enlig peanutcookies og cashewnøddeoste-fad
Julefrokost kursus
Nøddeknækbrød

Som til alle andre julefrokoster er der sparsomt med appetit, når vi når mod slutningen af retterne, således også denne aften. Men der høre sig lidt ost og lidt godter til et julefrokost.
Heldigvis er det sådan, at resterne gemmes og spises til frokost den næste dag samt deles med andre kollegaer til inspiration. Jeg ved, at alt er blevet spist op 😀

Som afslutning på kurset havde Steffen lavet en eksamen i form af en Kahoot med spørgsmål relateret til alle de gennemgåede temaer. Kursisterne arbejdede i grupper om at besvare testen.
Vinderholdet fik bogen, “Det man spiser – er man selv”, skrevet af Lone Landmand.
Bogens indhold rammer lige ned i vores budskaber på disse kostkurser.
Bogen er en holdgave, som skal gå på omgang mellem kursisterne, og der er klistret et gammeldags lånerkort ind bag i bogen 😀

Kommentér

Navigate