Tomater til fryseren

Tomater til fryseren er et indlæg til inspiration, hvis du har lyst til at gemme et overskud af drivhusets tomater til vinter.  Tomater har den flotteste røde farve, og jeg bliver virkelig glad, når jeg ser på billederne af tomater i dette indlæg. Hvor er de smukke, og tænk! de ligger alle sammen i fryseren nu og venter på at forkæle vores smagssanser til vinter. I dette indlæg er der links til to sunde og dejlige tomatretter.

Tomater
4 kg økologiske tomater til fryseren købt på torvet

Jeg lærte for mange år siden, at tomater kan fryses, som de er. Min mor lykkedes nemlig rigtig godt i sit drivhus med at overproducere tomater, som hun delte ud af til alle interesserede. Jeg skulle lige lære, hvad jeg kunne bruge frosne tomater til. Herefter kom jeg op på at have >20 poser frosne tomater i mit vinterforråd. Da min mor døde, måtte jeg selv igang med at dyrke tomater. Jeg er dog aldrig lykkedes med så stort udbytte som min mor. Og vi når som regel at spise de fleste af drivhusets tomater, mens de er friske.

Godt vi har en økologisk grønthandler på torvet 🙂
Jeg skære tomaterne i grove tern, og fryser dem ned i portioner af 400g og 800g og i nedenfor omtalte retter, kommer jeg dem nærmest frosne i gryden. Jeg tar dem op lidt før, så de kan komme ud af emballagen.

Om tomater:

Anette Harbech Olesen fra Madforlivet, skriver om tomater:

“Tomater indeholder masser af nærende vitaminer.  Det er i særlig grad stoffet lycopen, der adskiller tomater fra mange andre sunde afgrøder. Lycopen har en lang række gavnlige og forebyggende egenskaber og ser også ud til at kunne anvendes i behandlingen af en række lidelser, blandt andet visse former for kræft. Lycopen er det stof, der giver tomaterne deres røde farve, og tomater er den rigeste kilde til det gavnlige og beskyttende lycopen. Lycopen får du dog også fra vandmeloner, papayaer og røde grapefrugter…..Tomaterne skal varmes op for at lycopenet aktiveres. Dernæst maksimeres frigivelsen og optagelsen af lycopen, når der tilsættes gode fedtstoffer. – Anette

Retter med friske tomater:

Vi har især to retter, som vi altid laver med friske tomater. Det er vores favorit tomatsuppe og en sund grøntsagsgryde, Chili goji gryde. Til disse retter er jeg parat til at købe friske tomater selv om vinteren, hvor de er både dyrere og lettere smagsløse. Men allerhelst vil jeg bruge sommerens danske solmodne tomater, og derfor tanker jeg hver sensommer fryseren op med tomater.

Veganermors Veganske Tærter
Få min e-bog!

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få Veganermors Veganske Tærter

Invalid email address
Der kan gå lidt tid, før du får mails (bekræftelse + download link). 
Du kan afmelde nyhedsbrevet til enhver tid. 
Tomatsuppe med pasta og basillikum - tilsat hvide bønner
Glutenfri, hvis du bruger glutenfri pasta
Se opskriften
Tomatsuppe med hvide bønner og pasta

Denne tomatsuppe har været med os på diner transportable et utal af gange både til vores ældre mennesker og til sammenskuds middage. Den er også blevet valgt som “natmad” til mange af vores fester i årenes løb. Det er en rigtig god løsning for os at hengemme/fryse sommertomater til vinterens tomatsupper. Vi ved nemlig, at de nok skal blive spist 🙂

Vegansk chili goji gryde
Opskrift fra bogen "Optimalt immunforsvar" af Joel Fuhrman
Se opskriften
Chili goji gryde

Chili goji gryde er en skøn, sund middagsret med masser af nutrienter fra mange forskellige grøntsager. Det er en “god samvittighed” ‘s – ret, og en sikker servering, når sønnerne er hjemme. De ønsker sig nemlig grøntsagstunge retter, når de kommer på besøg.

De år, hvor vi har haft ekstra mange tomater i fryseren, bruger vi de frosne tomater i stedet for dåsetomater. Vi tør tomaterne op, blender dem og bruger dem i alle typer retter. Vi finder det gavnligt at blende tomaterne, fordi deres skind godt kan blive lidt sejt at tygge i. Dog ikke i chili goji gryden.

Håber dette indlæg kan være til inspiration, og at du måske får lyst til at fryse nogle tomater – måske gør du det allerede 😀

Kommentér

Navigate