Go Back
+ servings
Påskemuffins

Påskemuffins

Ret: Kage
Keyword: Glutenfri
Antal: 5
Sundere muffins med rodfrugter og nødder. Opskriften er fundet hos Anette Harbech Olesen.
Der bliver 10 - 12 stk af opskriften. Glutenfri ved brug af glutenfri havremel.
Disse muffins kan laves på alle tider af året, hvor du kan få gule beder ( og ellers må man kunne bruge ekstra gulerødder) - Jeg har blot døbt dem påskemuffins pga deres flotte gule topping.

Ingredienser

  • 150 g gulerødder
  • 100 g gule beder (kan evt erstattes med ekstra gulerødder)
  • 1 æble
  • 2 spsk chiafrø
  • 1 dl koldt vand
  • 100 g kokossukker
  • 1 dl ekstra jomfru olivenolie
  • 100 g blandede mandler og hasselnødder (blendet til mel)
  • 100 g havremel (eller havregryn blendet til mel)
  • 2 tsk bagepulver
  • 2 tsk kanel
  • ½ tsk kardemomme
  • 75 g valnødder (grofthakkede)

Citrustopping

  • 100 g cashewnødder (Overhældt med kogende vand min 30 min.)
  • ½ dl citronsaft
  • ½ spsk kokosolie
  • revet skal af ½ øko citron
  • 1-2 spsk ahorsirup
  • 1/4 tsk gurkemeje

Sådan gør du

  • Påskemuffins
  • Start med at lave chiaæg af chiafrø og vand, rør det sammen og lad det trække i køleskab 15 min.
  • Tænd ovnen på 200 °C. / 185 g varmluft.
  • Rengør, skræl og riv gulerødder, gule rødbeder fint og æblet groft.
  • Hak valnødder. Tag lidt fra til pynt.
  • Blend mandler, hasselnødder og havregryn til mel.
    Påskemuffins
  • Kom alle de tørre ting i en skål for sig inkl. hakkede valnødder, og bland det godt.
  • Rør chiaæg og olie i de revne "grøntsager".
  • Kom de tørre ingredienser i grøntsagsblandingen, og rør det hele godt sammen. Kan måske synes umuligt, men det er det ikke :)
    Påskemuffins
  • Hæld dejen i muffinforme og bag dem ved 200 grader /185 gr varmluft i 30-35 minutter.
    Påskemuffins
  • Afkøl kagerne, inden de pyntes.

Citrustopping-frosting

  • Påskemuffins
  • Imens blendes toppingen og smages til.
  • Kom toppingen i en sprøjtepose og pynt hver muffins. Drys med lidt hakkede valnødder.
    Påskemuffins

Noter

Mens muffins er varme og nybagte virker de klæge indeni, selvom de ER bagte. Derfor anbefales, at de køles af - både før de pyntes og inden de spises.
Skønne lækre og kompakte muffins, som giver god mæthed.
Kan fryses.
Har du prøvet opskriften?Nævn @veganermor.dk på instagram!