Ret: Pandekager
Keyword: Glutenfri
Antal: 2
Ovnbagte pandekager af blomkål eller broccoli. Der bliver 4 stk af opskriften som illustreret. Pandekagerne kan laves mindre eller større efter lyst og formål. Lav gerne en større portion af gangen.
Start med at lave chiaæggene ved at blande chiafrø og vand. Lad hvile i køleskabet i 15 min.
Opvarm ovnen til 200 grader /185 gr varmluft (alt efter hvor længe det tager din ovn om at varme op-evt vent lidt).
Hak blomkål/broccoli fint i foodprocessoren, til den begynder at klistre lidt sammen.Hak mandlerne fint. Hæld blomkål/broccoli over i en skål og bland/ælt den sammen med resten af ingredienserne til en lidt klistret dej (nemmest at gøre det med hånden).
Beklæd en bageplade med papir og smør lidt olie ud over. Sæt dejen i 4 klatter på bagepladen og tryk dem flade, så de er ca ½ - ¾ cm tykke (tryk med den ene hånd og form med den anden).
Bag pandekagerne i 10-12 min, til de er gyldne og faste.Tag kålpandekagerne af bagepladen med en spatel. Kan spises som morgenmad/frokost med kålsalat, avocado og butterbeanspread.
.. eller som frokost / aftensmad med guacemole, grønt og krydrede gråærter.
Holder sig 3 - 4 dage i køleskabet.
Jeg har ikke prøvet at fryse dem.