Go Back
Ferrero Rocher

Ferrero Rocher med bælg

Ret: Konfekt
Lækre konfektkugler. Glutenfri ved brug af glutenfrie havregryn. Opskriften er fundet hos Aurion.
Der bliver ca. 30 stk.

Ingredienser

  • 120 g kogte Fuegobønner
  • 120 g kogte Gråærter (eller sorte bønner)
  • Obs (eller 240g sorte bønner eller andre bønner.)
  • 16 saftige dadler
  • 50 g rå kakao
  • dl finvalsede havregryn
  • 150 g ristede hasselnødder
  • 1 spsk ahornsirup (eller honning, hvis du bruger det.)
  • ½ tsk salt
  • 200 g mørk / eller lys chokolade

Sådan gør du

  • Hvis du selv koger bønner/ærter, skal de selvfølgelig forberedes først.
    Ferrero Rocher
  • Ferrero Rocher
  • Rist hasselnødderne på en tør pande til de er gyldne.
  • Kom 50 g ristede hasselnødder og de resterende ingredienser (på nær chokoladen) i en foodprocessor og blend det godt sammen til en tyk masse.
    Ferrero Rocher
  • Sæt massen på køl i 30 minutter.
  • Tag massen ud af køleskabet og form den i små mundrette bidder.
  • Pres en hasselnød ind i hver kugle og sæt nu kuglerne på køl igen.
    Ferrero Rocher
  • Sæt gerne kuglerne i fryseren en times tid før, de overtrækkes med chokolade. Det får chokoladen til at binde bedre og giver et tykkere lag chokolade på kuglerne.
  • Smelt chokoladen over vandbad eller i mikroovnen.
    Blend de resterende hasselnødder i en minihakker og bland med den smeltede chokolade.
    Ferrero Rocher
  • Vend kuglerne i chokoladeblandingen og sæt dem på køl.
    Ferrero Rocher
  • Ferrero Rocher
  • Når chokoladen er størknet, er de klar til servering.
    Ferrero Rocher

Noter

Alternativt forslag: Rul massen ud og kom den i en firkantet form. Stil den på køl. Pensl med chokolade og drys med hakkede nødder. Skær kagen ud i små firkanter.
Føl dig fri til at afprøve andre bælgfrugter ;) 
Kog endelig en større portion af de bønner/ærter, du vælger. Det gør det nemmere at lave konfekten igen.
Du kan finde Aurions opskrift på Ferrero Rocher med Fuegobønner HER
Resteovertrækschokolade kan blandes med andre lækkerier (rosiner, gojibær, tranebær o.l) hældes på madpapir og køles fast. 
Har du prøvet opskriften?Nævn @veganermor.dk på instagram!