Go Back
Tofudeller med squash

Tofudeller med squash

Ret: Bøf, Frikadeller, Frokost, Hovedret, Pålæg
Keyword: Glutenfri
Glutenfri ved brug af glutenfri havregryn.
Der bliver ca 14 -18 stk.

Ingredienser

  • 500 g squash (+ salt)
  • 200 g røget tofu (Eller tofu naturel + røget paprika)
  • 1 stort løg
  • 1 dl havregryn (eller kogt quinoa)
  • 3 dl kikærtemel
  • Vand til rette konsistens
  • 2 tsk salt
  • peber
  • Olie til stegning (evt olie + plantesmør)

Lynsyltede rødløg

  • 1 dl eddike
  • ½ dl rørsukker
  • ½ dl vand

Sådan gør du

  • Tofudeller med squash
  • Rengør squashen. Store squash udkernes. Riv squashen groft, bland med 1-2 tsk salt og lad trække 10 - 15 min. Herefter vrides saften fra i et viskestykke.
  • Imens squashen trækker, kan du klargøre de øvrige ting.
    Tofudeller med squash
  • Hak løget fint, riv tofuen groft og kom i en stor skål. Hvis du bruger tofu naturel, kan du "røge" det med 1 tsk sød røget paprika + evt en spsk tamari sojasauce.
  • Tilsæt havregryn mel, salt og den vredne squash + evt lidt vand. Bland det hele godt
  • Tilsæt mere mel eller vand, hvis konsistensen skal justeres. Farsen må gerne være til den faste side. Smag til , om der skal tilsættes mere salt
    Tofudeller med squash
  • Lad gerne farsen stå lidt og sætte sig, inden du former dem til frikadeller.
  • Form som deller eller bøffer og steg dem i olie på en pande, til de er gennemstegte. Smag evt. på den første for at vurdere, om der skal mere salt i farsen.
    Eller kom dem på en bageplade beklædt med bagepapir og bag dem nederst i ovnen ved 200 gr i først 40 min. Vend dellerne på pladen og bag endnu 30 minutter. (= Jettes metode. Jeg har ikke selv prøvet )
    Tofudeller med squash

Lynsyltede rødløg

  • Halver rødløget og skær det i skiver.
  • Bring eddike, sukker og vand i kog. Kom rødløget i lagen, og kog det i 1 min. Kom løg og lage i et rent glas med låg og stil til afkøling.
  • De syltede rødløg spises f.eks til tofudeller med squash.
    Tofudeller med squash
  • Velbekomme
    Tofudeller med squash
  • Smørrebrød med tofudeller

Noter

Dellerne er inspireret af  Alsbrogaard B & B  Kan fryses.
De syltede rødløg holder i flere uger i køleskabet.
Har du prøvet opskriften?Nævn @veganermor.dk på instagram!