Glutenfri og bælgfrugtrig :D Butterbeans kaldes også Limabønner eller smørbønnerDer bliver to plader knækbrød af portionen.Kan spises både selvstændigt, smurt med sødt eller salt, og som tilbehør til retter, salater og supper.
Ingredienser
200gtørrede smørbønner/butterbeans/Limabønner(eller to dåser/brikker)
50gbønnevand
200gkerner og frø(f.eks solsikkekerner, hørfrø og græskarkerner)
5gsalt
75gboghvedemel(eller andet glutenfrit mel / hvedemel, hvis det tåles.)
2spskolie
1tskfennikelfrø(eller kommen)
Sådan gør du
Hvis du koger bønnerne selv: Udblød bønnerne i rigeligt koldt vand natten over eller mindst 6 timer. Kog bønnerne i rigeligt vand i 70 -80 minutter. Hæld det meste af vandet fra, og lad bønnerne køle lidt af. Brug af det vand, du ikke hælder fra til knækbrødet.
Blend bønner og 50 g bønnevand til en fin creme i en foodprocessor.
Bland bønnecremen med valgte kerner og frø, salt, mel, olie og fennikelfrø i en skål, og rør / ælt det sammen til en grov dej.
Del dejen i to, og rul den ud i mellem to stykker bagepapir til en tykkelse på 3-4 mm. Vend bagepapir med dej et par gange i processen, og tag det øverste bagepapir af og læg det på igen. (Det underste lag bagepapir kan have tendens til at krølle under dejen)
Fjern til sidst det øverste lag papir. Der er nu flere muligheder:
Forskær knækbrødene, så er de nemmere at knække, når de er bagt.
....eller bag det som det er og knæk det bagefter ( giver mere rustikke knækbrød). Dryp det evt med olie og drys med mel, eller lad være...
Bag knækbrødene ved 180 gr varmluftovn i 20 - 25 minutter, til det er gyldent i kanten og virker sprødt. hvis det ser ud til at kunne klare 4-5 minutter længere, så giv det 4-5 minutter mere ;)
Lad det køle helt af på en rist, inden det brækkes i passende stykker.
Opbevares i en lufttæt beholder.
Velbekomme :)
Noter
Hvis brødene bliver bløde, kan de med fordel efter et par dage opbevares i køleskabet og opvarmes på en brødrister eller i en ovn for at blive sprøde igen inden servering.
Har du prøvet opskriften?Nævn @veganermor.dk på instagram!