Go Back
Spinatroulade

Spinatomelet-roulade

Ret: Brunch, festmad, Forret, Frokost, højtid
Glutenfri. Lavet med et dansk produkt, "PlanteÆg", fra TrueGreens. Et æggepulver, der tilsættes vand og særligt egner sig til omeletter og æggeretter. Opskriften er opfundet på basis af PlanteÆg. Jeg kender ikke et alternativ til PlanteÆg til denne opskrift.
Rouladen rækker fra 4-10 personer alt efter, om det er en selvstændig ret, der sættes på bordet, eller en forret, som skæres og portionsanrettes.
Der er links til opskrifter på forskelligt fyld i opskriftsnoten.

Ingredienser

  • 240 ml PlanteÆg
  • 240 ml vand
  • lidt salt, peber, muskatnød
  • 150 g frisk spinat (eller optøet frossen spinat, knuget for væde.)
  • olivenolie
  • lidt rasp eller groft mel.
  • evt. vegansk parmesan

Sådan gør du

  • Forbered det fyld, du vil komme i rouladen.
  • Tænd ovnen på 170 grader alm ovn.
  • Skyl slyng, og hak spinat. evt i en minihakker eller lignende.
    Spinatomelet roulade
  • Bland PlanteÆg og vand indtil konsistensen er cremet. Tilsæt, salt, peber og muskat.
  • Tilføj spinat, og bland det godt.
    Spinatomelet roulade
  • Læg bagepapir på en bageplade. Pensl med olivenolie og drys med rasp, groft majsmel eller lignende (for at modvirke at omeletten sætter sig fast.
    Spinatomelet roulade
  • Hæld omeletmassen ud på bagepladen og hjælp den med en ske til at forme en firkant. Drys evt, med lidt vegansk parmesan (men det er ikke nødvendigt).
    Spinatomelet roulade
  • Bag spinatomeletten 10-12 minutter, til den er fast.
  • Tag pladen ud af ovnen, træk papir og omelet over på en bordplade. Brug en palet til forsigtigt at løsne omeletten fra papiret, så den kan rulles med fyld.
  • Kom nu fyldet på. Her er det tomatsauce og mynteærter.
    Spinatomelet roulade
  • Rul omeletten forsigtigt og så fast som muligt om fyldet.
    Spinatomelet roulade
  • Et voîla! Omeletspinat-roulade
    Spinatomelet roulade
  • Server som selvstændig ret eller som en forret. Du kan evt portionsanrette en eller to skiver og pynte med grønt, Caviart o.l.
    Spinatomelet roulade
  • Spinatroulade
  • Jeg sætter et billede ind her, når jeg en gang får lavet en portionsanrettet pyntet forretstallerken med spinatomelet-roulade.

Noter

Forslag til fyld med link til opskrifter:
1: Gulerodslaks og flødeost             
Psst! Man kan godt snyde lidt med læxen: Skrælle tynde skiver af gulerod med en skrællekniv. Dampe gulerodsstrimlerne i let saltet vand 4-5 minutter. Dræne dem godt for vand og røgmarinere dem efter opskriften i indlægget (minus vand). Det er en hurtigere version af røget læx, som jeg har godkendt til spinatomelet-rouladen.
2. Tomatsauce og mynteærter
3. Vegansk tunsalat.
4. Find selv på noget lækkert fyld :D
Rouladen kan laves i forvejen og stå på køl.
Har du prøvet opskriften?Nævn @veganermor.dk på instagram!