Go Back
+ servings
Cremet sellerisuppe

Cremet sellerisuppe med svampetopping

Antal: 4
Glutenfri. Opskriften er fundet i bogen "Grøn mad" af claus Meyer. Jeg har ændret lidt i opskriften.

Ingredienser

Suppen

  • 1 knoldselleri (ca. 750 g)
  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • Olivenolie
  • 1 ds hvide bønner
  • 1 kvist rosmarin
  • l bouillon
  • 2 dl mandelmælk** (** eller en lille håndfuld smuttede mandler)
  • 1 knsp cayennepeber
  • ½ økologisk citron/citrusuniversal (skal og saft)
  • havsalt
  • friskkværnet sort peber

Ristede svampe

  • 400 g brune champignons (eller andre svampe)
  • 1-2 spsk Tamari (el anden soyasauce)
  • Friskkværnet peber

Marinerede jordskokker

  • 2-300 g jordskokker
  • 1 spsk olivenolie
  • 1 spsk citronsaft og fintrevet skal (el. Citrusuniversal)
  • salt og peber

Saltede mandler

  • ca. 50 g saltede mandler (link til opskrift i noten)

Sådan gør du

Suppen

  • Skræl knoldsellerien og skær den i grove tern. Pil løg og hvidløg og hak begge dele.
  • Steg løg, hvidløg og knoldselleristykker gyldne i 2 spsk olivenolie i en stor gryde.
  • Tilsæt de hvide bønner, rosmarin og bouillon, og lad det koge op. Fjern det skum, der danner sig på overfladen med en ske.
  • Skru ned for varmen og lad suppen simre i 20 - 25 minutter, til sellerien er helt mør. Tilsæt mandelmælk / de smuttede mandler.
  • Blend suppen af et par omgange i en høj blender, og hæld den i en ren gryde. Kan også blendes med stavblender, men bliver absolut mere cremet og lækker i en blender.
  • Smag til med fintrevet skal og saft af ½ citron, salt og peber.

Ristede svampe

  • Rens svampene og skær dem i grove stykker. F.eks. halvér dem og skær dem i både.
  • Steg dem sammen med tamari ved mellemhøj varme til væsken er fordampet. Krydr med lidt peber.

Marinerede jordskokker

  • Vask og evt. skræl jordskokkerne. Skær dem i tynde skiver. Du kan bruge et mandolinjern. Men jordskokker er nemme at skære i tynde skiver med en kniv.
  • Vend jordskokkerne med olivenolie, citronsaft, citronskal og krydr med lidt salt og peber.

Saltmandler

  • Køb dem evt. færdige, eller benyt linket til opskriften i opskriftnoten.

Servering

  • Velbekomme
    Cremet sellerisuppe

Noter

En skøn suppe, som sagtens kan laves dage før.  Det er min erfaring, at suppen bliver ekstra lækker og cremet, når den blendes grundigt i en høj blender.   Du kan finde en opskrift på saltede mandler HER        Du kan finde en opskrift på citrusuniversal HER      P.S. Der kommer procesbilleder til opskriften, når jeg laver suppen næste gang ;)
** Jeg bruger ikke længere mandelmælk, men i stedet en lille håndfuld mandler, som smuttes for at bevare den hvide farve på suppen. (2024)
Har du prøvet opskriften?Nævn @veganermor.dk på instagram!