Go Back
+ servings
Gulerods-løgtærte toppet med squashskiver

Vegansk gulerods-løgtærte

Ret: Frokost, Hovedret, Tærte
Keyword: Glutenfri
Antal: 6
Glutenfri, hvis tærtebunden laves glutenfri. Links til opskrift på tærtebund i opskriftsnoten.

Ingredienser

Gulerods-løg fyld

  • 750 g gulerødder (groftrevne)
  • 3-4 mellemstore løg (i skiver eller tern)
  • 2 tsk tørret timian
  • 2 tsk tørret oregano
  • salt og peber
  • 2 spsk olivenolie

Kikærtedej

  • 150 g kikærtemel
  • 3/4 tsk bagepulver
  • 3/4 tsk salt
  • ½ tsk stødt chili
  • peber
  • dl koldt vand

Pynt

  • 1 squash (i ½cm tykke skiver)
  • sesamfrø
  • evt. parmesan

Sådan gør du

Tærtebund

  • Lav og forbag en tærtebund (se links i noten).

Gulerods-løg fyld

  • Riv gulerødder og skær løg.
  • Svits gulerødder og løg i olie i en passende størrelse gryde. Grøntsagerne fylder meget til at starte med men svinder en del i volumen under svitsning.
  • Krydr med timian, oregano, salt og peber og lad det simrer med. Lad det simrer ca 10min. Smag evt. til med ekstra salt og peber.

Kikærtedej

  • Bland alle tørre dele og kom vandet ved. Rør det hele sammen. Konsistensen skal være som en tyk pandekagedej.

Samling af tærten

  • Rør gulerod-løg fyldet i kikærteblandingen og bred det ud i den forbagte tærtebund.
    Gulerods-løgtærte
  • Gulerods-løgtærte
  • Top med squash skåret i ½cm tykke skiver, drys salt og peber på squashskiverne. Drys evt. sesamfrø over tærten før bagning. Alternativt eller ovenpå squashskiverne kan der drysses med vegansk parmesan eller toppes med Englerods osteFRIsovs(links til opskrifter i Opskriftnoter).
    Gulerods-løgtærte klar til bagning
  • Bag tærten ved 185 grader varmluftovn i 25-30 min. Lad tærten hvile 5min før servering.
    Gulerods-løgtærte med tilbehør

Noter

Server med drys af hakket frisk persille og en "matchende" salat ;) Tærterester er perfekte i madpakken.
Du kan finde en opskrift på tærtebund HER
Du kan finde en opskrift på nem vegansk parmesan HER
Opskriften på Englerods osteFRIsovs kan du finde HER.
Har du prøvet opskriften?Nævn @veganermor.dk på instagram!