Sæt tørrede kikærter i blød i koldt vand 8-10 timer, eller natten over. Hæld vandet fra de iblødsatte kikærter. (De skal IKKE koges først!!)
-
Hvis du bruger minihakker og stavblender, fremfor foodprocessor, kan det være en stor fordel at hurtighakke kikærterne som det første.
Tilføj ærter. olivenolie, vand og citronsaft. Blend med en stavblender eller en foodprocessor.
-
Herefter kan resten af ingredienserne røres i ved håndkraft.
Hak og tilsæt meget finthakket løg, hvidløg, chili og persille. Tilsæt resten af ingredienserne og rør det hele godt sammen. Lad farsen hvile 20-30 minutter.
Smag til men vær opmærksom på, at smagen er lidt speciel. Du skal kunne smage den røgede paprika.
Form farsen til pølser. Dette gøres nemmest ved at benytte et stykke bagepapir eller madpapir ved siden af pladen. Form først en aflang klat fars på papiret og tril herefter til ønsket størrelse pølse. Flyt pølsen over på en bageplade med bagepapir. Kan også formes og trilles direkte på bagepladen, men det sviner lidt (ses i ve. række på billedet ;) ).
Bages i ovnen ved 180 gr varmluft i alt 20 min. Først 10minutter på den ene side, hvorefter de vendes og bages 10 minutter på den anden side.
Spises f.eks som hotdog, hvor de kan varmes op på en pande i lidt olie og opnå lidt sprødhed. - Dog ingen knæk ;)
Velbekomme