-
Kog, pil og afkøl kartoflerne. Nye kartofler rengøres blot.
Hæld kogende vand over cashewnødderne, og lad dem stå en halv times tid.
Lav marinaden til tofuen ved at blande alle ingredienserne.Pres væden ud af tofuen, og skær den i små terninger, som blandes med marinaden. Dette kan evt gøres i god tid og trække i køleskabet. Forbered grøntsagerne, mens tofuen trækker. Skær løg i tynde både, hvidløg i tynde skiver og champignon i mellemtykke skiver. Evt østers-/kejserhatte rives i passende stykker.
Steg først tofuen på en pande ved middel varme. Kom al marinaden ved. Tilføj evt lidt vand, hvis marinaden steger fast i panden. Kom tofuen i bunden af en tærteformen eller andet lavt ovnfast fad .
Steg løg og hvidløg bløde i lidt olie (4-5 min) - brug bare samme pande uden rengøring. Spæd med lidt vand, hvis tofumarinaden brænder fast. Drys med salt og peber, og kom løgene over til tofuen.
Steg nu svampene, tilsæt 1-2 spsk Tamari og steg til al væde er fordampet. Krydr med peber, og kom svampene i tærteformen. Sørg for at fyldet er ensartet blandet.
Ved nye kartofler: Skær kartoflerne i meget tynde skiver. Brug et mandolinjern.Ved kogte afkølede kartofler: Skær kartoflerne i skiver (3-4mm) med en kniv.Læg kartoflerne taglagt oven på løg, svampe og tofu. Blend cashewnødder, fløde og kapers. Nødderne skal være helt findelte.Hak persille eller koriander og tilsæt den. Smag til med salt og peber. Fordel cashewcremen over kartoflerne og pynt evt. med krydderurter og/eller blomster. Her har jeg brugt solbærsalvie
Sæt fadet i en 200 grader varm ovn (185gr varmluft) og bag retten, til den er gylden, 30-40 minutter. Ved i forvejen kogte kartofler er 30 min nok.
Server evt med råkost af rødbede, gulerødder, æble, citronsaft, rosiner og hasselnødder. Eller anden årstidsrelevant salat.Velbekomme!