En super enkel vaniljecreme med banan, plantemælk og vanilje. OBS! Bananen skal fryses mindst 4 timer før servering.Opskriften svarer til en enkel servering pr person, hvis der skal kunne frådses i frugtsalat kommes blot flere frugter i .
Start med bananen, som skæres i skiver og fryses i en pose i et lag.Fryses i mindst 4 timer og gerne mere.
Skær æble og pære i tern og vend dem med lidt lime- eller citronsaft.
Den øvrige frugt skæres ligeledes i tern og kommes ved.
Hak chokolade og hasselnødder og kom dem i salaten sammen med rosinerne.Vend det hele godt sammen.
Banan-vaniljecreme
Kom bananer, vanilje og 1 dl plantemælk i en blender eller hurtighakker og blend.Tilføj plantemælk til en passende creme-konsistens. Vær opmærksom på, at cremen bliver mere flydende, når bananen tør, så lav den gerne lidt tyk - dog tyndere end softice :)
Herefter er det klar til servering
Noter
Lav endelig salaten med det frugt, du har og kan lide. Du kan også komme banan(frisk) i frugtsalaten, selvom der også er banan cremen.Størrelsen på frugtsalaten er lavet lidt på gefûl. Jeg har tænkt, hvor meget frugt spiser man, hvis det var fra et frugtfad? 1-2 frugter måske. Hvis jeg så har disse 4-6 forskellige frugter, hvor meget skal der til af hver for at udgøre et par frugter?.
Har du prøvet opskriften?Nævn @veganermor.dk på instagram!